Juni måned
VARSLES DER OM NATTEFROST.
på udsatte steder, holdes fiberdug eller avispapir i beredskab for at beskytte udplantningsplanter og sårbare, unge grøntsagsplanter, herunder kartoffelskud.
VAND PLANTERNE GRUNDIGT
når det er varmt det er især nyplantede planter, unge grøntsagsplanter og planter i potte og krukker, der har brug for vand. Er der er tør periode, opdeles haven i afsnit, og hver aften gives et nyt afsnit en god grundvanding, som holder i op til en uge. Det er bedre for planterne, da rødderne derved søger længere ned i jorden for at lede efter vand. Mindre mængder vand lokker rødderne til at komme tæt op under jordoverfladen, rødder nær jordoverfladen gør planterne mere sårbare, når det er tørt.
HAK ELLER HÅNDLUG UKRUDT
mens det er småt, det sparer meget arbejde senere på sommeren. Vælg en tør dag og lad ukrudtet ligge på jorden, hvor det visner i solen. Flerårigt ukrudt må fjernes helt fra jorden, så der ikke er rester af rødder. Hvis selv et lille stykke rod er tilbage i jorden, kan det begynde at skyde igen og dermed virke som effektiv formering.
BAR JORD I BEDENE
bør fyldes med udplantningsplanter nu. Disse planter, der bruges til at fylde huller ud med, giver farve til bedet med det samme. Alle enårige kan bruges, hvad enten de er helt eller delvist hårdføre. Hvis du har brug for lidt højde mellem de halvstore planter, kan du også sætte en krukke eller potte med sommerplanter eller vinteropbevaret Fuchsia, Abutilon, Datura i bedenes “huller” (husk, at de skal vandes godt). Der kan stadig sås enårige, som vil blomstre sent på sommeren og i efteråret, så blomstringsperioden forlænges.
FORNY JORDDÆKKET
eller udlæg nyt, for at reducere fordampningen fra jorden og holde ukrudtet nede er det en god idé at jorddække med træ- eller barkflis nu. Så kan man også nyde haven mere og bruge mindre tid på at vande med det dyre vandværksvand sommeren igennem. Det vigtigste er at huske på når jorden dækkes, at den da er fugtig når det sker. Hvis jorden er tør, vil jorddækket også suge vand til ingen nytte. Glem ikke, at nytilplantede krukker også kan “jorddækkes” der findes mange forskellige slags dekorative flistyper eller pyntebark der kan bruges i potter og krukker.
FJERN DE VISNE BLOMSTER
hele tiden i alle dele af haven. Mange planter – stauder, roser, der blomstrer flere gange, samt hårdføre og delvist hårdføre enårige – gælder det, at de blomstrer frodigere, hvis de visne blomster fjernes hurtigt. Så bruger planterne ikke energi til at sætte frø, men bruger energien til nyvækst og ny blomsterdannelse til senere glæde. En rigtig “havemand” har altid beskæresaks i lommen, der skæres tilbage til lige over kraftige knopper, der sidder lidt længere nede på planten. Der er visse planter som storkenæb, som kan skæres kraftigt tilbage med en hæksaks, det kan virke lidt voldsomt men der kommer hurtigt nye blade i stedet for dem, der blev klippet væk.
ROSERNE KONTROLLERES FOR BLADLUS
Hvis det er nødvendigt at sprøjte mod bladlus, bruges altid et middel, der er specielt beregnet til formålet. Der sprøjtes enten tidligt om morgenen eller sent på aftenen, for ikke at skade nytteinsekterne.
ROSENBLADHVEPSEN ER DER NU !
Den er let at kende, rosenbladene rulles tæt sammen indad og nedad. Der sker ikke den store skade på planten, bortset fra at det ser mindre kønt ud. Mindre angreb kan bekæmpes ved at fjerne angrebne blade og putte dem i dagrenovationen. Der kan bruges kemikalier, men når du ser symptomerne, er det for sent. Det er meget bedre at fjerne bladene, så snart problemet viser sig.
STØRRE BLOMSTER PÅ HYBRIDROSERNE.
fås ved at fjernes sideknopperne. Roserne udvikler ofte adskillige knopper i spidsen af hvert skud, som giver små blomster. Hvis du vil have en enkelt, fantastisk flot blomst pr. stilk, fjernes alle de mindre knopper, så den store, midterste knop udvikler sig. Det giver en længere stilk, der er glimrende til dekorationsbrug.
RODSKUD FRA ROSER FJERNES.
De fleste moderne roser er podede på en grundstamme, som giver planten den energi, den har brug for til at producere de mange smukke blomster. En enkelt ulempe med de podede roser er, at grundstammen ofte skyder rodskud. De er lette at kende, da bladene som regel er lysere. Det er bedst hvis rodskuddene kan fjernes ved det sted, hvorfra de udspringer, i stedet for at de skæres af. Hvis de skæres af, er der stor chance for, at rodskuddet skyder igen. Hvis skuddet trækkes af, dannes et lille sår på roden, og den er ikke så tilbøjelig til at skyde igen.
RODODENDRON, SYREN
fjernes visne blomster . Når de visne blomster fjernes, kan planten bruge sin energi på at producere knopper til næste år i stedet for på frøproduktion. Vær forsigtig, når de visne blomster fjernes fra rododendron, da de nye skud udvikles umiddelbart under den gamle blomst. Syrener skæres på samme måde som roser tilbage til lige over et bladpar eller til mindre skud længere nede på planten.
BESKÆRING OG SPALIERING
FULDT UDVIKLEDE, LØVFÆLDENDE BUSKE,
som er færdige med at blomstre skal nu beskæres. Disse omfatter Deutzia (Stjernetop), Kolkwitzia (Dronningebusk), Philadelpbus (Pibeved eller uægte jasmin) og Weigela (Klokkebusk). Hele planten gennemgås, og alle døde eller beskadigede grene fjernes ved en forgrening eller over et blad. Derefter fjernes hvert tredje skud næsten ved jorden, det skal være de ældste og tykkeste der fjernes. Ved større grene bruges en grensaks. Rigtig kraftige kræver en sav. Vær forsigtig, når hele grenen trækkes ud gennem planten, så der ikke sker for stor skade. Der gødes med en almindelig fuldgødning, og jorden dækkes med organisk stof. Der udvikles nye skud i løbet af sommeren, der vil blomstre næste år.
SYRENEN ER BLEVET FOR TÆT,
eller bar for neden, er det bedste tidspunkt til en kraftig beskæring lige når blomstringen er afsluttet, og så tidligt, at busken kan nå at danne nye skud i løbet af sommeren. Skær busken ned til en højde af ca. 50-60 cm. Der vil udvikles mængde nye skud, og de bør udtyndes, alle skud der vokser indad fjernes. Man kan være heldig, at der kommer blomster til næste år ellers må man vente – men resultatet bliver en meget mere velformet busk.
PLANTNING
MAN KAN STADIG PLANTE
containerkultiverede planter (planter dyrket i potter), men det er ikke det rette tidspunkt, nu hvor sommeren og dermed varmen rigtig sætter ind. En plante skal på denne årstid have megen pasning og vanding, for at etablere sig – er der et “hul” der skal fyldes ud er det bedre at plante nogle sommerblomster eller tilplante en krukke med høje blomster og så vente med at plante noget permanent til om efteråret.
KLATREPLANTER
SPALIERE HELE TIDEN
klatrende og slyngende planter (Roser og Klematis). Disse producerer hurtigt så megen vækst, at hvis de ikke regelmæssigt bindes fast til spalieret, vil de ende i en stor rodebunke. Sørg for at skuddene vender så vandret så meget som muligt, når de bindes til.
AFLÆGNING og FORMER KLATREPLANTER.
Aflægning er en let måde at formere mange af vore klatreplanter med, Klematis, Akebia Quinata, Wisteria og Kaprifolie. Der er mange planter, som aflægger sig selv, når et skud kommer i berøring med jorden, idet det dannes rødder på berøringsstedet. Hvis du ser nogle af disse skud, som allerede er ved at udvikle rødder, kan du blot holde dem på plads på stedet med en sten eller en ståltrådsbøjle eller grav en potte med formeringsjord ned på samme måde som med jordbærudløbere. De unge planter kan adskilles fra moderplanten enten om efteråret for at overvintre i en koldbænk eller til næste forår, der nok er det sikreste.
KLEMATIS BFSKÆRES
efter blomstring, hvis de fylder for meget. Skuddene udtyndes, og den beskæres, så den ikke fylder mere end ønsket. De storblomstrende står nu i fuldt flor f. eks. Nelly Moser, The Precident, Alabast og lidt senere Madame le Coultre.
AFLÆGNING kan foretages
og er for begynderen og giver et begrænset antal planter, man udvælger sig en stængel nederst på planten og bøjer den ned til jorden, hvor den midterste del af stænglen rører jorden, og graver der en ca. 10 cm potte ned som flugter med jordoverfladen, laver en blanding af pottemuld og grus (sand), forsigtigt drejer man stænglen mellem fingrene så barken løsnes, pas på ikke at sno stænglen helt over. Det “sårede” stykke pudres med roddanner, put stænglen ned i potten og fyld jordblandingen i og læg en sten over potten til at holde stænglen på plads, evt. sættes en pind ved “den nye” plantes stængel. Til foråret graves potten op, aflæggeren klippes fri af moderplanten, og stor er glæden ved at se at potten er fyldt med dejlige rødder, og kan straks plantes eller pottes op i en større potte.
STIKLINGEFORMERING
globalt den mest benyttede formeringsmetode. Ved denne metode udnytter man at Klematis kan danne rødder på alle dele af stænglen. I juni/juli når årsskudene er ved at blive forvedede, tager man den yderste ca. 1 meter af stænglen, man tager så dette stykke i henholdsvis venstre hånd (top) og højre hånd (bund)og bøjer stænglen i en bue, der hvor stænglen bøjer klippes og det i venstre hånd bløde stykke kasseres. Det stykke man har i sin højre hånd bruges til nye stiklinger, man klipper stænglen i stykker på ca. 5 cm med et bladpar på hver, med en skarp kniv skrælles ca. 2 cm af barken forneden på stilken, dypper den del i roddanner og “stikker” den i en potte eller kasse hvor jorden består at halv spagnum/grus. Planterne vandes tilsat et svampemiddel. Det er meget vigtigt at planterne (stiklingerne) befinder sig i en luftfugtighed nær 100%, derfor dækkes kassen med mælkehvidt platik, eller hvis det er potter, sættes de i en bærepose der lukkes foroven. En gang om ugen bør man se til planterne og fjerne visne blade og sikre sig at jorden er fugtig. I løbet at 4-6 uger er der fine rødder og de nye planter, som så kan pottes om i passende større potter, pas på ikke at skifte til for store potter, ca. en fingerbredde større end den den stod i.
JULEROSENS GAMLE BLADE OG BLOMSTER FJERNES.
Det “gamle” løv ser meget træt ud nu, og det er ofte inficeret med sortplet og andre sygdomme. Bladene fjernes ved jorden og kasseres. De nye, unge blade kan ofte ses på vej fra midten af planten. Gødskning med en almindelig blandingsgødning og efterfølgende jorddækning med organisk stof skader heller ikke. Julerosens frø kan indsamles samtidig med, at planterne afpudses, og derefter sås med det samme. Hvis frøene får lov at sidde på planten, til de modner, vil det hæmme spiringen. De skal ikke have særlige betingelser for at spire. Frøene sås i en kasse eller lille potte, de dækkes let med lidt jord, og derefter anbringes det hele i en koldbænk et skyggefuldt sted eller ved en beskyttende mur. Når frøene spirer, pottes de op, når de er så store, at man kan arbejde med dem. Har du ikke tidligere indsamlet frø af julerose, har du måske opdaget, at der kommer nye frøplanter omkring planten. Disse frøplanter kan pottes op og dyrkes som nye planter. De vil aldrig blive som forældreplanten – det vil sige, at hvis frøene kommer fra en lilla blomst, vil du ikke nødvendigvis få en lilla blomst på de nye planter. Man ved aldrig med sikkerhed, hvad der kommer ud af det – du får måske en fantastisk, “ny sort”.
KÆMPEVALMUEN
(Papaver Orientale) skæres tilbage, når de er færdige med at blomstre har disse en tendens til at se kedelige ud. Derfor bør de anbringes i midten eller næsten bagest i et bed, så andre planter tager udsynet til dem. De vil tage sig bedre ud, hvis bladene skæres af næsten helt nede ved jorden. Det kan virke drastisk, men det er det der bør gøres. Det vil fremme ny skudvækst, og hvis du er heldig, lidt flere blomster senere på sommeren.
FJERN VISNE BLOMSTER.
Hvis det gøres i takt med, at blomsterne visner, er der gode muligheder for, at der kommer blomster igen senere på sommeren, og selv om de ikke vil være lige så flotte som de første, er de ikke mindre velkomne.
TAG STIKLINGER AF NELLIKER
De stiklinger, der tages af nelliker (Diantbus), er meget lette til at slå rod. Hold øje med sunde, unge, ikke-blomstrende skud. Tag om stilken ca. fire par blade fra spidsen og træk stiklingen fri. Stiklingen bør løsne sig med et rent snit fra det sted, du holder. Anbring stiklingerne langs kanten af en potte i en færdigblandet formeringsjord, vand og anbring det hele i en skyggefuld koldbænk. Stiklinger begynder at slå rod i løbet af tre til fire uger, hvorefter de kan pottes op hver for sig i ca. 8 cm potter.
STAUDESTIKLINGER
som blev taget tidligere på foråret skal fortsat pottes op, så snart planterne har udviklet et godt rodsystem, ellers kan rødderne, hvis der er flere stiklinger i en potte, blive sammenfiltrede, og de skades let, når man forsøger at skille dem ad. Det gør det vanskeligere for planterne at etablere sig i den nye potte. Stiklingerne vandes før og efter potning. Et beskyttet og skyggefuldt sted vil være fint for resten af sommeren, forudsat at du husker at vande regelmæssigt. Planterne kan plantes ud til efteråret.
HÅRDFØRE STAUDER SÅS UDENDØRS
Stauder som lupin, riddersporer og stokroser kan sås i lave riller nu i et hjørne af haven. Eller hvis du ikke har så meget plads, kan stauder sås i kasser eller små potter og anbringes i en koldbænk eller ved en beskyttende mur. Når småplanterne er store nok, pottes de op i hver sin potte og vokser videre hele sommeren. De plantes ud på blivestedet om efteråret.
BLOMSTERLØG, SOM ER AFBLOMSTRET
kan tørres og opbevares, når bladene er visne, men hvis du plejer at lade dem stå på samme sted år efter år, kan sammengroede klumper deles nu, så de kan bruge resten af sommeren på at genetablere sig. Jeg har de senere par år været uheldig med mine indkøbte løg, de får meget let svamp, i år har jeg så forsøgt at lægge dem i spande og vandet med svampemiddel, så vil det vise sig til næste år om resultatet er bedre ?
CANNA OG LILJER
som tidligere er pottet om, kan plantes ud. Canna begynder at gro i marts, og liljer som blev pottet om mens det endnu var for koldt til at plante ud, men de kan plantes ud nu. Man kan simpelthen også bare anbringe hele potten eller krukken, hvor der er et hul i bedet, enten ved at grave den ned i jorden eller, hvis de omgivne planter er høje nok til at skjule potten, kan man bare stille den oven på jorden. Hvis løgene forbliver i potterne, skal de vandes ekstra omhyggeligt, så vær påpasselig. Pas på liljebillen, hvis larver æder store huller i bladene. Liljebillen er smuk og lysende rød på ryggen og er en beskyttelsesfarve, som skriger til fuglene “Æd mig ikke jeg smager forfærdelig”. Ægsamlingerne sidder på undersiden af bladene og er orange, klem dem i stykker. Saml billerne ind om foråret mens der ikke er så mange, læg fiberdug under planten for så snart du røre ved planten lader larven sig falde og så ligger den på ryggen og på maven er billen sort og du kan ikke se den hvis ikke du har en anden baggrund en den mørke muld. Den er snedig – Hva’
ANEMONER,
der skal blomstre til efteråret lægges nu. Anemoner blomstrer normalt tre måneder efter, at de er lagt, så man kan planlægge blomstringen. Hvis man lægger nogle knolde nu, vil de give et flot blomsterflor på et tidspunkt, hvor andre planter er ved at afslutte blomstringen. De flotteste, er Anemone coronaria og de Caeri-Typerne, som får blomster på op til 8 cm i glødende farver. Når de lægges sent som nu, er det bedst at bløde knoldene op en nat, så de får en god start. De lægges i en dybde af 5 cm med en indbyrdes afstand på 5-8 cm. Hvis der bruges meget organisk jord, vil du blive belønnet med en pragtfuld blomstring. Anemone coronaria (Fransk Anemone) De Caen-sorterne er halvdobbelte og St.Brigid sorterne er enkelte. Løgene skal tages op om efteråret.
UDPLANTNINGSPLANTER
Nu er det forbi med nattefrosten og det er sikkert at plante alle slags udplantningsplanter, også sarte typer som knoldbegonie. Planterne vandes godt ca. en time, før de plantes, det er vigtigt, hvor der står flere småplanter sammen i en kasse, og rødderne derfor forstyrres, når de skilles og plantes ud. Husk at vande planterne grundigt efter plantningen. Planterne skal vandes regelmæssigt, i nogle uger efter plantning. Hvis du vander med en sprinkler, så gør det tidligt om morgenen eller om aftenen, ellers vil planterne nemt blive svedet af den stærke sol.
SÅ TOÅRIGE
der skal blomstre næste forår. Campanula (Marieklokke),Gyldenlak, Bellis (Tusindfryd),Digitalis (Alm. fingerbøl),Forglemmigej, Stedmor, Studenternellike og andre, se på prøposerne nu inden de forsvinder fra frøhandelen. Hvis pladsen i din have er begrænset, sås de toårige planter i kasser eller bakker og anbringes i en koldbænk eller ved en beskyttende mur. Når planterne er store nok, pottes de om hver for sig og vokser videre sommeren igennem,og plantes ud på blivestedet om efteråret.
HAVEPRIMULA
(PRIMULA VARIABILIS) sås nu til blomstring næste forår. Til forskel fra andre toårige skal haveprimula have lidt varme for at spire, ca. 15-18 gr. C. Temperaturen skulle kunne holdes på dette niveau i en beskyttet koldbænk. Frøene sås i kasser i en fugtig jord, uden at de dækkes, altså frøene. Frøene er meget små, og kan nemt dækkes så meget, at spiringen forhindres. Formeringskassen dækkes med klar plastic og anbringes lyst i en koldbænk. Når småplanterne er store nok til, at man kan arbejde med dem, pottes de om og vokser videre hele sommeren. De plantes ud på blivestedet om efteråret.
HAVEDAMMEN
Juni er et godt tidspunkt at udsætte fisk i havedammen, hvor vandet nu er ved at blive varmere, og fiskene vil hurtigt vænne sig til nye betingelser.
UDSÆTNING AF FISK
Du får sikkert fiskene i en plastikpose med vand, og for at fiskene kan vænne sig til vandet i din fiskedam skal du lægge posen i havedammen, således at vandtemperaturen langsomt kan stabilisere sig. Kommer du fiskene pladask over i fiskedammen kan fiskene få et chok, der ved en stor temperatur- og vandforandring kan påføre fiskene sygdomme som hvide pletter o. a., der gør at de dør. Når vandtemperaturen er stabiliseret, så skær posen op og lad fiskene selv svømme ud.
FLYDEPLANTER
Som vandhyacint (Eichbornia crassipes) kan anbringes i dammen, nu hvor der ikke mere er risiko for nattefrost. Det er også et godt tidspunkt at supplere med flere nye flydeplanter i dammen.
ANDEMAD OG TRÅDALGER
er et evigt problem i mange damme, og de må fjernes regelmæssigt, hvis de ikke skal overtage det hele. Andemad kan skummes af overfladen. Trådalger snos omkring en pind. Når du løfter dem op af dammen, så lad dem ligge på bredden med den ene ende i dammen resten af dagen, så de vandorganismer, som findes i dem, kan komme tilbage i vandet. Derefter er trådalgerne glimrende til kompostbunken, for de indeholder mange næringsstoffer.
KLIP GRÆSSET REGELMÆSSIGT
På dette tidspunkt af året bør plænen klippes MINDST en gang om ugen og helst TO gange om ugen. Klip i forskellige retninger, for hvis man hele tiden klipper i samme retning, begynder græsset at vokse i den retning, som skærene har, og det bliver ikke klippet så godt. Nu kan skærene sættes lidt lavere, for de fleste plæner er det ca. 2 cm eller lidt højere for en plæne, der bruges meget. Hvis der er tørkeperioder, hvor græsset bliver en smule gult, sættes skæret op og der klippes ikke så ofte. Jo oftere du klipper plænen, so mindre græs er der at rive af, måske behøver du slet ikke at rive, eller have græssamler på plæneklipperen.Har du alligevel store mængder græsafklip, bør det ikke lægges i en stor klump på kompostbunken, hvor det vil klumpe sammen og rådne til en slimet masse i stedet for at danne god kompost. Bred græsset ud så det kan tørre inden det kommes på komposten, og bland det så med noget løsere materiale.
NYANLAGTE PLÆNER
passes godt med vand, hvad enten de er såede eller udlagt som rullegræs. Det er vigtigt ikke at lade en nyanlagt græsplæne tørre ud. Fordel vandet jævnt, vandes med sprinkler, kan du anbringe små sylteglas rundt omkring på plænen, så vil vandhøjden i glassene hurtigt afsløre, om der er nogle steder, hvor der ikke kommer så meget vand.
FLYDENDE GØDNING TIL PLÆNEN
Disse hurtigtvirkende gødninger er perfekte til en træt udseende plæne. Opløs i vand og følg vejledningen på dunken. Det er let at tilføre med vandingsvandet bruser eller spredebom. Den flydende gødning har den fordel frem for faste gødninger, at den kommer ned i jorden uanset vejret.
God sommer
