Author Archives: Jeanne Knight

Eroti – Lises blog med forskellige guides og anmeldelser af sexlegetøj

I dette indlæg skal vi kort vende en blog, som vi netop her hos SBKR.dk har fået øjnene op for. Det er nemlig https://eroti.dk som er en blog der produceret og skrevet af LP og indeholder diverse guides og anmeldelser af sexlegetøj.

Markedet har længe manglet en seriøs og objektiv side, som anmelder sexlegetøj og efterfølgende laver en prissammenligning til læseren af, hvor de anmeldte og eller sammenlignende voksen produkter kan findes. Dette får forbrugerne i Danmark nu på en nye erotik blog Eroti. Initiativet er taget af en skøn sexolog blogger i samarbejde med en række teknisk dygtige personer. Fælles er dog en passion for sexlegetøj og et ønske om at flere danskere skal blive bekendt med og elske sexlegetøj. Det uanset om de er single eller i et forhold. For personerne bag Eroti vil sexlegetøj være et must for personer af alle arvarter.

Men hvorfor så lige Eroti? Forklaringerne ligger i stil med dem først præsenteret. Men siden er selvfølgelig præget af også at skulle kunne tjene til dagen og vejen for de producerende parter. Forskellen fra Eroti og til andre ikke sider som henviser til og anbefaler Sexshops er at Eroti.dk gør det 100% uafhængigt. Bloggen modtager ikke voksen produkter eller sexlegetøj i nogle afskygninger som betaling for anmeldelserne.

Hvis du ønsker at besøge siden og læse indlæg omkring sexlegetøj så se mere her https://eroti.dk

Måden Eroti og personerne bag “tjener” penge på deres arbejde er gennem specielt udformede links.

Hvor stammer interessen for sexlegetøj fra?

Vi har spurgt personerne bag Eroti.dk hvor interessen for sexlegetøj stammer fra. Svarene er entydige. De kan slet ikke forstå at andre ikke har samme interesse. Fra første sekund de prøvede sexlegetøj har det fanget deres interesse og ønske om at inviterer andre ind i selvsamme verden af stammer også fra den opdagelse og fornøjelse de selv har oplevet.

En af personerne står frem og afslører at hun ret tidligt prøvede sexlegetøj. Faktisk allerede med den første person hun havde et sensuelt forhold til. Det startede bare med at vi prøvede en helt normal dildo-vibrator. Ikke noget helt vildt. Det er et relativt simpelt, og måske i mine øjne nu også, et lidt kedeligt stykke sexlegetøj. Det udtaler hun.

Nu får jeg sagt at det er et lidt kedeligt produkt. Med det skal det forståes. At er man helt ny til sexlegetøj, så prøv endelig nogle af de voksen produkter som som jeg kategoriserer som lidt kedeligere produkter.

På vores side vil du samtidig se langt færre indlæg og sammenligninger af “almindeligt” sex legetøj. Vi prøver at være fugemassen i de huller af anmeldelser der mangler. Ønsker man at læse omkring sammenlignigner af vibratorer kan det jo gøres 100-vis af steder. Derfor er der nok ikke så stor grund til at vi hos Eroti også laver et indlæg omkring det.

Så vil vi hellere fokusere på at lave et indlæg om eksempeltvis noget lidt mere anderledes som sex puder eller noget ikke særligt mange til helst ingen i forvejen skriver eller har skrevet om.

Vores ypperste mål er jo i sidste ende at tilfredsstille forbrugeren. Derfor er det også oplagt ikke nødvendigvis at forsøge og konkurrere med andre sides sikkert fine guides og anmeldelser, men i stedet virke som et ekstra + i markedet og ikke en direkte konkurrent. Jeg tror også at det er de færreste Sexshops der rent faktisk ser Eroti.dk som en konkurrent, men nærmere som en gudiende hjælp der kan give dem nogle super salg på produkter og sexlegetøjs-kategorier de ellers måske ikke havde fået.

 

Dum i natten (2)

 

Etisk kan man debattere om:

 

Fortolkningen af begrebet frivillighed og fuld information inden man træder ind i et samarbejdsaftale og om pornobranchen bør være på forkant i dette tilfælde?

Det, at man debatterer på en pornoside, bør være et argument for ikke at forholde sig kritisk til de tiltag pornobranchen kommer med?

Moralen i at babesline.dk ønsker på den ene side at fremstå som etiske vogtere for pædofili, men ikke etisk evner at skue ind i egne rækker og handlinger?

Begrebet ansvar – hvor ligger ansvaret for pornobranchens handlinger, hos pornodeltagerne, producenterne eller hos dig selv som kritisk forbruger?

Denne skribent finder i bund og grund konceptet dumt og kedsommeligt. Etisk ligger konceptet i en gråzone – ikke fordi jeg finder at de, som indfanges, er “ofre” for den store stygge pornobranche, men snarere fordi den kontekst, man søger deltagere i, bevidst søges i en zone, hvor den reelle dømmekraft ofte er svækket, og i en aldersgruppe, hvor de fulde konsekvenser ikke kan overskues. Dette kan dog ikke kun ankes i forhold til dette koncept men i pornobranchen generelt.

Omvendt ville jeg som producent alvorligt overveje, om jeg ikke har bevæget mig ud i et koncept, hvor risikoen for fejlbedømmelser mht. alder, fuldskab og evt. sygdomme er for stor jf. den sidste bølge af AIDS blandt de professionelle deltagere, og hvor et efterfølgende retsligt efterspil vil have for store negative konsekvenser i forhold til potentiel indtjening. Men sådan kan man kalkulere så forskelligt.

 

Til sidst kan man spørge sig selv, om dette nye koncept ikke blot dækker over pornoindustrien evne til at stikke folk blår i øjnene, ved at fremstille nye pornoaktører i et interessant lys for at sælge flere film.

 

 

Surbundshave

Surbundshaven
Vi laver en surbundshave, men først skal vi se lidt på, hvad vi skal tage højde for.

Surbundsplanter med deres overdådige og fantastiske blomstring og store tiltrækningskraft. der repræsenterer hele farveskalaen, som spænder fra blåt over lilla til dunkelt rødt og rosa til hvidt. De gule og orange farver præger især azaleaerne. Når blomstringen er overstået, står de fleste tilbage med et smukt stedsegrønt løv, som varierer utroligt meget fra små næsten nåleformede blade til store bådformede blade på 10 til 25 cm’s længde. De løvfældende surbundsplanter har smukke høstfarver, som klær de stedsegrønne planter.

Navnet “surbundsplante” angiver, at planterne kræver en særlig jordbund for at trives. Det er en udfordring, at få planterne til at trives i den til tider ofte kalkholdige danske jord.

Se planteoversigt over surbundsplanter til vestre i menuen.
Vi inddeler jorden i 2 grupper og kalder deres reaktion: Sur eller basisk,
et pH mellem 0,0 og 6,9 er den mere eller mindre SUR.
Ligger dens pH mellem fra 14 og ned til 7,1 er den mere eller mindre BASISK.
Har en jord et pH på 7,0 er den NEUTRAL.
Reaktionstallet, pH kan altså opfattes som et udtryk for balancen mellem syre og base.
Ingen af yderpunkterne 0 og 14 findes i dansk jord. 8,5 er et højt reaktionstal, 3-4 er et lavt tal, som findes i hede- og mosejord.
Surbundsplanter som Rhododendron, Lyng, Thuja, Enebær, Blåbær og Hortensia har et phkrav mellem 4.5 og 6.9, de fleste handelsspagnum ligger med et ph mellem 5 – 6.5
Surbundsjord kan bestå af andre døde og kun lidt omsatte plantedele f. eks. bark, løv, nåletrænåle etc.
Skavanken ved disse hjælpemidler er at, man ikke kender den kemiske sammensætning, pH-værdien. Det gør man for handelsproduktet spagnum, som ifølge loven er under stadig kontrol og analyse, så pH angives altid på emballagen.
Man kan udmærket dyrke surbundsplanter som Rhododendron og Azalea i ren spagnum, blot man gøder rigtigt.
Jordbundslaboratorier analysere jordprøver udtaget i haven og giver os reaktionstallet ph, det fortæller os, hvad jorden mangler f. eks. basen kalk. Kalk kan nemlig neutralisere de syrer, som er resultat af dyrs og planters eksistens i jorden.
Som ovenfor nævt er de fleste handelsspagnum velegnet til et surbundsbed. Surbundsplanter vokser i jord, med en sur reaktion, hvor pH er 5-6,5.
Vildt vokser der ingen rododendron i Danmark, vi skal til Østasiens bjerge i Himalaya, til Alperne eller Kaukasus for at finde dem.
Her vokser rododendronen i det humuslag der findes på grundfjeldet, hvor der et godt dræn så overskydende vand hurtigt kan ledes væk, så betyder det ikke så meget, om undergrunden er kalkrig, som den danske jord.
Lerjord kan sagtens være sur, men surheden stammer måske fra kulsyreforbindelser. Tørvejord er sur, det skyldes humussyrer som er dannet af delvis uomsatte plantedele. I spagnum er det især døde dele af forskellige arter af mosslægten Spagnum, der betinger surheden.
Vi laver et surbundsbed
For at opnå det bedste resultat er det nødvendigt, at der er læ, og at bedet anlægges rigtigt. lav et helt surbundsbed, altså et større eller mindre haveafsnit udelukkende beregnet for planter, som ønsker lav pHværdi.
De fleste rododendron ynder skygge en del af dagen. Meget tidligtblomstrende arter og sorter bør kun plantes i skygge eller under træer, da deres blomsterknopper let ødelægges af eventuel nattefrost.
Min anvisning er ikke ultimativ, men jeg mener den bedste måde at anlægge et surbundsbed på, er at lave et højbed (hævet bed) oven på den eksisterende jord. I bunden bør der lægges et kraftigt stykke plastik, jeg har brugt en gamme presenning, det vil forhindrer nabotræer og buske i, at sende rødderne op i vores fugtige spagnum og tømme det for vand. Presenningen kan indrammes med klyner, træstammer, store sten eller lig., overskydende vand vil kunne løbe ud mellem plastik og kant. Bedet fyldes så med grov spagnum, eller en særlig rododendron-blanding, som kan købes i planteskolen eller havecentre. Jeg købte nu mit løst, en alm. lastbil kan have ca. 15 m3, det lyder af meget, men inden man ser sig om er det brugt.
Spagnumen skal være fugtig, inden den fyldes i bedet. Den skal være så fugtig, at man kan klemme lidt vand ud af en håndfuld spagnum. En tør spagnum er næsten ikke til at vande op, det var så mit problem, da jeg købte det “i løs vægt” Er det posespagnum så læg spagnumposerne hvor de skal bruges, stik vandslangen i og fyld poserne med vand, lad poserne trække og fyld vand på igen til spagnumen er rigtig godt våd, skær så poserne op og fordel det i bedet.
Har du mulighed for at få fat i noget gran- eller fyrrenåle, er det udmærket at blande det i spagnumen, det gør blandingen lettere, og samtidig er surbundsplanterne sikret nogen næring, efterhånden som grannålene omsættes, men bland ikke mere end 15 % nåle i.
Bedet skal have en dybde på ikke under 30 cm, eller ca. 2 spadestiks dybde, du skal også tage højde for at spagnum’en synker sammen efterhånden, og derfor skal man hvert år tilføre extra spagnum efter behov.
Gødning
Nogen gødning skal surbundsbedet have, men ikke meget,
Se under “Jord-Gødning” for den rette gødskning af surbundsbed.
ellers brug den færdige rhododendrongødning, hvor sammensætningen er afpasset så næringsstofferne afgives langsomt. Bruger du almindelig havegødning er der stor risiko for at du svider de meget fine rødder som rhododendron har.
Følger du denne anvisning vil du ikke opleve at dine rhododendron bliver dårligere år for år, for til sidst ikke at give ret mange blomster, samt få gule blade.
Valg af planter
Det vil selvfølgelig være individuelt hvilke planter og farver man vælger, under menuen til venstre er der et link til sider med forslag til Rhododendron og andre surbundsplanter der passer sammen i surbundsbeddet.

Roser

SÅDAN FÅR DU FLOTTE ROSER
JORDEN:
skal være varm, mindst 7 gr. og porøs, dyb lerblandet muldjord med god gennemluftning giver en god vandholdende evne, uden at den forbliver langvarig våd hvis der kommer kraftig regn. Lidt tung og lerholdig jord er bedre end en let og sandholdig.
Altså alsidigt sammensat med meget organisk materiale. tørvemuld, kompostjord, naturgødning, og findelt ler og benmel.
GØDNING:
Der bruges ca. 40 kg formuldet ko- eller hestegødning til 10 m2. Gødningen blandes godt med de øvrige komponenter i plantearealet. Gødningen må ikke lægges i bunden af bedet eller i plantehullets bund, hvilket man ofte ser anbefalet i lidt ældre litteratur!
Jorden skal graves godt igennem, når alle komponenter er tilført, der fordeles og nedfældes ca. 1 kg benmel pr. 10 m2 i det øverste jordlag.Er det sandjord fordeles ca. 1 kg granuleret ler i hvert plantehul.
Hvis jorden er kemisk sur, skal der også tilføres kalk.
TIDSPUNKT:
Barrodede roser kan plantes forår eller efterår, helst mens roserne er i hvile.
Læg mærke til når du køber roser, at mange barrodede roser er lige pottet op inden de sættes til salg, og kan derved forveksles med containerroser, pottedyrkede roser er langt at foretrække
Ved at vende potten på hovedet, og forsigtigt fjerne potten skal du kunne se rodnettet, der skal være fint lysebrunt med hvide spidser. Er der ingen rødder synlige er det sikkert en barrodet rose der lige er pottet op.Barrodede roser er langt billigere end pottedyrkede roser.
Om foråret må du vente med at plante, til frosten har forladt jorden, og jorden er bekvem at arbejde i. Jo tidligere du kan plante om foråret, desto bedre. Pottedyrkede roser kan plantes i hele vækstperioden. Undgå dog ekstremt varme dage.
DYBDE:
Rodægte roser og opstammede roser skal plantes i samme dybde eller måske gerne lidt dybere, end de voksede i på planteskolen. Alle okulerede roser skal plantes, så okulationsstedet kommer mindst 8 – 12 cm under jordoverfladen. De frostfølsomme rosentyper skal plantes dybere.
PLANTEHULLET:
Størrelsen på plantehullet skal være tilstrækkeligt dybt og bredt, så plantens rødder ikke bliver bøjet eller klemt sammen ved plantningen. Ellers ca. 60 x60 cm alt efter rosens størrelse. Rødderne bredes så meget ud som muligt uden at beskadige dem.
BESKÆRING:
Det er en god ide altid at beskære nyplantede roser relativt hårdt i de første par år, så rosen derved bliver rigt forgrenet fra basis. Der skal altid beskæres , så det øverste siddende øje vender udad. Beskæringen afpasses efter rosens vækstform.
Som regel beskæres buketrosers grene til 10-15 cm længde, buskrosernes til 15-20 cm og klatrerosernes grene til ca. 30 cm.
VANDING:
Der skal vandes rigeligt i de første uger efter plantningen og selvfølgelig i tørre perioder, men dog ikke så meget, at jorden konstant er våd. Vand om morgenen eller i løbet af formiddagen, Planterne må ikke være våde om aftenen, hvis det kan lade sig gøre, vi bestemmer jo ikke hvad der kommer ned fra oven, men våde planter og blade angribes lettere af svampesygdomme.

Klematis

Clematis

Dyrkning af Clematis i potter og krukker

Hvorfor dyrke clematis i potter og krukker ?
Det vil være et naturligt valg, hvis man kun har en meget lille have, en gårdhave, en terrasse eller en altan. Men har man en vinterhave eller havestue kan man få clematis i blomst to måneder tidligere end de udplantede i haven. Desuden kan de bruges til. udsmykning af trapper, repos’er, siddepladser, gange og indgangspartier.

Valg af klematis
Clematis deles op i 3 grupper efter deres blomstring.
Sorter af alle 3 grupper kan anvendes:
Gruppe 1 blomstring april/maj
C. macropetala og alpina (ikke montana)
Gruppe 2 blomstring maj/juni
alle sorter/arter
Gruppe 3 blomstring juli og fremefter
alle sorter/arter

Valg af potter og krukker
Lerpotter og keramikpotter. Træfade eller -tønder. Plasticpotter kan anvendes for en periode, men benyt terracottafarvede, helst ikke sorte. Diameter mindst 30 cm. Hvis man benytter meget store potter, kan det være nødvendigt at plante dem til på stedet. – Man kan også benytte ampler.

Plantning
Læg potteskår over drænhullerne, herefter et lag lecanødder og derpå jordblandingen, som skal have en grov struktur for ikke at klaske sammen efter kort tid: grov, kalket spagnum, gerne blandet op med lecanødder, grus, kornpost og en håndfuld NPK-gødning. Yderligere kan plantehullet beriges med en håndfuld ben- og fjermel. Plant dybt og bred rødderne ud i hullet. Vand godt til. Plant evt. et par sommerblomster eller lave stauder, som. f.eks. klokkeblomster. Øverst kan lægges et lag leca eller dækbark.

Opbinding
Tilvæksten skal bindes op til plantepinde eller espalieret på mur/væg ved dyrkning på f eks. altan. Der findes mange fantasifulde stativer af plastik, træ og metal, men en simpel opsats består af 3 stokke, enten tonkinstokke eller plastikstokke, som sættes op i wigwam-facon. Bind nu tilvæksten op så vandret som muligt som en vindeltrappe. Bind ret løst, så bindematerialet ikke snærer rankerne. Nye skud kan nippes et par gange for at tilsikre en busket og dermed blomsterrig plante.

Vinteropbevaring
Potter og krukker bør ikke stå ude om vinteren. Opbevar dem i drivhus, i garage, carport eller udhus. Hvis man kun har en altan, kan man sætte dem så tæt på muren som muligt og dække dem med aviser eller sække og herover plastik eller en vintermåtte. Potterne må gerne få lidt frost, men de må ikke være våde!

Forårsklargøring/beskæring
Ved gruppe 1 og 2: fjern visne blade og løsn stænglerne fra stokkene/espalieret. Bind stænglerne op ad stokkene som anvist ovenfor eller bind dem til espalieret så vandret som muligt.
Ved gruppe 3: skær alle stængler ned til 10 cm over jorden. Erstat de øverste 5-10 cm jord med frisk, gødet og kalket jord som anført ovenfor. – Vand grundigt og nyd det rige blomsterflor forår og sommer! – Husk at binde nye skud fast.
God fornøjelse!!

Vinter

Vinter i Haven

Buske og træer
Vinranker
Roser
Klematis
Hortensia
Blomsterløg
Diverse

Buske og Træer
Beskær buske og træer i senvinter eller det tidlige forår. Forsøg har vist, at beskæring om sommeren eller om efteråret har vist at det giver mindre belastning af planternes organisme, så sårene læges hurtigere.
Du kan altså tynde ud i de fleste hårdføre træet og buske samt klippe hække med et lige så godt resultat om efteråret som om vinteren eller i det tidlige forår.
Løn, Birk og alle stenfrugter som Kirsebær, Blomme, Fersken beskæres straks efter frugthøst. Aldrig om foråret.
Der er altså ingen grund til at vente hvis du har bedre tid nu.
Når tæer og buske angribes af skader og dygdomme skal de skadede dele altid fjernes hurtigst mulig. det gælder både tørre og knækkede grene, jo hurtigere de fjernes desto hurtigere læges skaderne og mindsker risikoen for råd.
Monilia er en svamp og truer al frugt, angriber bl. a. blommer og kirsebærs skudspidser og blomster der bliver brune i forsommeren, en sygdom der straks bør bekæmpes ved at afklippe angrebne grene
Frugttræskræft, der viser sig som store knolde på grenene, viser sig oftest på æble, skal også fjernes så snart de opdages.
Efteråret er den bedste tid at plante frugttræer, buske, hæk, og det er ofte de bedste barrodsplanter man får om efteråret.

Vinranker
beskæres i det sene efterår eller tidligt vinter, men venter man med beskæring til marts mindskes risikoen for frostskader på nyvækst.
Der er flere måder at beskære på (sporebeskæring og løberbeskæring) det anbefales at se i en havebog hvordan, da det er svært at forklare uden illustration.

Roser
angribes ofte af rust og andre svampesygdomme, og disse skal også klippes om efteråret, og afklippet og nedfaldne blade samles sammen og brændes,eller afleveres på genbrugspladsen. Dæk omkring roserne med luftigt afklip, granris dækbark og hyp lidt jord over.
Du kan plante barrodede roser sålænge du kan komme i jorden for frosten.
Efteråret er iøvrigt den bedste tid at plante barrodsroser.

Klematis
Se under Klematis

Hortensia
findes i mange sorter, blå og rosa. Hvilken farve hortensiaerne får afhænger meget af jordens surhedsgrad. I jord som er meget kemisk sur, bliver de blå, ellers er det mest i de rosa farver. Man kan hjælpe den blå farve på vej ved at plante i ren spagnum og udstrø aluminiumssulfat, 1 gr. pr. kvadratmeter i efteråret og igen om foråret.
Hortensia blomstre på fjorgamle skud, så hvis man klipper den ned til jordoverfladen, som det anbefales en gang imellem, eller hvis de fryser tilbage, så skyder de med friske grene og blade men blomstringen udebliver efterfølgende sommer.
Skær grenene ned til en levende knop så højt som muligt og disse vil så give blomster næste sommer.
Gamle og svage grene fjernes helt.

Blomsterløg
Der kan stadig lægges blomsterløg, de kan lægges helt til man ikke kan komme i jorden på grund af frost,lægger man løg i græsplænen ville jeg begrænse det til krokus, erantis,dorothealilje og vintergæk da disse blomstre tidligt og græsplænen kan godt vente med at blive slået til disse er afblomstret.

Diverse

Vinterdæk
Inden frosten sætter kraftigt ind skal der vinterdækkes med tørt og luftigt materiale, løv, halm, træflis, småkviste og andet sundt afklip og har du adgang til gran (Nordman, Rødgran, Cypres) er dette fortrinligt dækkemateriale.
Rhododendron og Azalea vil meget gerne have et dække af grannåle

Planlæg
De næste måneder, mens haven delvis ligger i hvile, kan bruges til at planlægge ændringer og tiltag til kommende sæson. Lav skitser og bestem hvilke planter og frø der skal indkøbes, så det er klar når foråret kommer.
Rengør
Fuglekasserne kan også rengøres, og måske skal der laves et par mere til forårets invasion af småfugle.

Efterår

Efterår i Haven

Prydhaven
Græsplænen
Køkkenhaven
Drivhuset
Tips
Prydhaven

Dahlia (Geoginer)
Der er meget der stadig blomstre så der kan stadig hentes en køn buket ind til stuen.Der kan nu komme enkelte nætter med frost, så man kan dække Dahlia (Geoginer) med f. eks fiberdug.

Chrysantemum
(ofte kaldes Vinterasters) kan tåle let frost, skulle det ske at let frost overrasker kan man her overbruse dem med koldt vand tidligt om morgenen inden temperaturen eller solen kommer og tø’er dem.

Fuchsia
sættes til vinteropbevaring et frostfrit og tørt sted,gerne ved ca. 5 plusgrader, alle blade , blomster og tynde grene skal fjernes så kun de kraftigste grene der ønskes bevaret til næste år skal bibeholdes, er disse meget store kan disse klippes tilbage næsten til basis. (det er det stykke der er vokset ud i løbet af sommeren).

Lantana – Datura – Passionsblomst
som hører til de andre træagtige planter skal også ind ikke bare et frostfrit sted, de vil helst have en temp. på ikke under 10 plusgrader.De kan ikke lide at blive klippet for kraftigt tilbage.

Blomsterløg
Det er tid at lægge blomsterløg, de kan lægges helt til man ikke kan komme i jorden på grund af frost,lægger man løg i græsplænen ville jeg begrænse det til krokus, erantis,dorothealilje og vintergæk da disse blomstre tidligt og græsplænen kan godt vente med at blive slået til disse er afblomstret.

Græsplænen

Der er stadig godt gang i græsset
Græsset bliver ved med at gro sålænge jordtemperaturen er over 5 grader, klippehøjden skal sættes op til 3-4 cm. Tidspunktet er også ideel til anlæggelse af ny græsplæne, også udlægning af rullegræs kan foretages, men få nu det rigtige, det der er sået på lerjord, ellers vil du til sommer måske få besøg af gåsebiller, gåsebiller foretrækker græsplæner anlagt på sandjord, forøvrigt holder lerjorden bedre på fugtigheden.

Køkkenhaven

Der er ikke så meget tilbage i køkkenhaven
men der er lidt der skal tjekkes
Gulerødderne det er tid nu til at tage vintergulerødderne op. Grav dem op med en greb skær eller bræk toppen af. Læg dem i fugtigt sand eller en flamingotønde.
Porre Vintersorterne kan blive stående i jorden, når frosten rigtig sætter ind, beskyttes de med et lag halm lagt langs siderne, det øverste af toppen skal være fri, så kan man bedre finde dem igen. Over det hele lægges et bærnet eller fiberdug.
Pastinak er fuld vinterhårfør og kan derfor blive i jorden, men for at få fat i dem i vinterkulden, kan de beskyttes som porre.
Persillerod Er først færdigudviklet i oktober, så der kan de høstes, de skal opbevares som gulerødder.
Knoldselleri tåler let nattefrost men inden det bliver rigtig vinter skal de tages op, toppen skal fjernes og de opbevares som gulerødder.
Rosenkål kan høstes hele vinteren, tag de nederste hoveder på stænglen først, rosenkål vokser sålænge temperaturen ligger over 5-6 grader. Når de har fået lidt frost smager de faktisk bedre.
det var vist de vigtigste køkkenurter, selvfølgelig er der mange der også har andre, bl. hvidkål,rødkål, men det kan jo ikke være her altsammen.

Beskæring
Hyldebærtræer skal beskæres nu de grene der har båret frugt i år skal skæres af ved basis, det vil sige det er skudt ud i sommer, og har båret frugt. Skal du købe nye træer, så vælg de storfrugtede. Er du heldig at have et par hyldetræer, ja man skal helst have 2 forskellige sorter for at få en god bestøvning, har du en lille have er det sikkert også nok med eet, der findes sikkert andre der har hyld, så bestøvning er ikke det store problem, det er da skønt med nogle flasker rigtig hyldebærsaft.
Beskæring af frugttræer er et helt kapitel for sig selv, og der vil jeg anbefale dig at låne en bog på biblioteket eller købe en, men den generelle tommelfingerregel er at kernefrugt pære og æbletræer skal foretages sent vinter, medens stenfrugttræer blomme, fersken, kirsebær, abrikos skal beskæres medens det er i vækst, og beskæres bedst lige efter at frugthøsten er sluttet.

Drivhuset

Gem lidt
…purløg, persille grav et par blokke op og sæt dem i drivhuset, så du kan hente “det grønne drys” ind en stor del af vinteren, jeg kan også anbefale at fryse persille i plastikposer, du piller stilkene af så kun toppen er tilbage og pakker det i portionsposer efter det er skyllet og dryppet af, når du så skal bruge det tager du blot en pose i fryseren og “knuser” persillen medens den er i posen og frossen så er persillen klar til at komme i maden.
Krysantemum som endnu ikke er blomstret færdig ude kan sættes ind i drivhuset og du kan der langt hen på efteråret hente en buket ind.
Når frosten har meldt sig vil blade af fersken, vindrue, figen, abrikos falde af, disse og andre planterester skal fjernes fra drivhuset.

Tips

Blomsterløg i spande
jeg har købt en protion “murespande” i byggemarkedet, fyldt dem 3/4 med jord og deri lagt mine tulipanløg og liljer, gravet dem ned forskellige steder, når de så er afblomstret kan jeg tage dem op og sætte dem til færdigdrivning et passende sted, så er jeg fri for at se på de halvkedelige blade, husk at bore 4-6 huller rundt i kanten ved bunden, så overskydende vand kan komme ud
Når de er afblomstret om foråret i maj, kan jeg bruge hullerne hvor løgspandene har stået til at plante mine opstammede Fuchsia, Datura, Abutilon o.s.v.

Sommer

Juni måned

VARSLES DER OM NATTEFROST.
på udsatte steder, holdes fiberdug eller avispapir i beredskab for at beskytte udplantningsplanter og sårbare, unge grøntsagsplanter, herunder kartoffelskud.
VAND PLANTERNE GRUNDIGT
når det er varmt det er især nyplantede planter, unge grøntsagsplanter og planter i potte og krukker, der har brug for vand. Er der er tør periode, opdeles haven i afsnit, og hver aften gives et nyt afsnit en god grundvanding, som holder i op til en uge. Det er bedre for planterne, da rødderne derved søger længere ned i jorden for at lede efter vand. Mindre mængder vand lokker rødderne til at komme tæt op under jordoverfladen, rødder nær jordoverfladen gør planterne mere sårbare, når det er tørt.
HAK ELLER HÅNDLUG UKRUDT
mens det er småt, det sparer meget arbejde senere på sommeren. Vælg en tør dag og lad ukrudtet ligge på jorden, hvor det visner i solen. Flerårigt ukrudt må fjernes helt fra jorden, så der ikke er rester af rødder. Hvis selv et lille stykke rod er tilbage i jorden, kan det begynde at skyde igen og dermed virke som effektiv formering.
BAR JORD I BEDENE
bør fyldes med udplantningsplanter nu. Disse planter, der bruges til at fylde huller ud med, giver farve til bedet med det samme. Alle enårige kan bruges, hvad enten de er helt eller delvist hårdføre. Hvis du har brug for lidt højde mellem de halvstore planter, kan du også sætte en krukke eller potte med sommerplanter eller vinteropbevaret Fuchsia, Abutilon, Datura i bedenes “huller” (husk, at de skal vandes godt). Der kan stadig sås enårige, som vil blomstre sent på sommeren og i efteråret, så blomstringsperioden forlænges.
FORNY JORDDÆKKET
eller udlæg nyt, for at reducere fordampningen fra jorden og holde ukrudtet nede er det en god idé at jorddække med træ- eller barkflis nu. Så kan man også nyde haven mere og bruge mindre tid på at vande med det dyre vandværksvand sommeren igennem. Det vigtigste er at huske på når jorden dækkes, at den da er fugtig når det sker. Hvis jorden er tør, vil jorddækket også suge vand til ingen nytte. Glem ikke, at nytilplantede krukker også kan “jorddækkes” der findes mange forskellige slags dekorative flistyper eller pyntebark der kan bruges i potter og krukker.
FJERN DE VISNE BLOMSTER
hele tiden i alle dele af haven. Mange planter – stauder, roser, der blomstrer flere gange, samt hårdføre og delvist hårdføre enårige – gælder det, at de blomstrer frodigere, hvis de visne blomster fjernes hurtigt. Så bruger planterne ikke energi til at sætte frø, men bruger energien til nyvækst og ny blomsterdannelse til senere glæde. En rigtig “havemand” har altid beskæresaks i lommen, der skæres tilbage til lige over kraftige knopper, der sidder lidt længere nede på planten. Der er visse planter som storkenæb, som kan skæres kraftigt tilbage med en hæksaks, det kan virke lidt voldsomt men der kommer hurtigt nye blade i stedet for dem, der blev klippet væk.
ROSERNE KONTROLLERES FOR BLADLUS
Hvis det er nødvendigt at sprøjte mod bladlus, bruges altid et middel, der er specielt beregnet til formålet. Der sprøjtes enten tidligt om morgenen eller sent på aftenen, for ikke at skade nytteinsekterne.
ROSENBLADHVEPSEN ER DER NU !
Den er let at kende, rosenbladene rulles tæt sammen indad og nedad. Der sker ikke den store skade på planten, bortset fra at det ser mindre kønt ud. Mindre angreb kan bekæmpes ved at fjerne angrebne blade og putte dem i dagrenovationen. Der kan bruges kemikalier, men når du ser symptomerne, er det for sent. Det er meget bedre at fjerne bladene, så snart problemet viser sig.
STØRRE BLOMSTER PÅ HYBRIDROSERNE.
fås ved at fjernes sideknopperne. Roserne udvikler ofte adskillige knopper i spidsen af hvert skud, som giver små blomster. Hvis du vil have en enkelt, fantastisk flot blomst pr. stilk, fjernes alle de mindre knopper, så den store, midterste knop udvikler sig. Det giver en længere stilk, der er glimrende til dekorationsbrug.
RODSKUD FRA ROSER FJERNES.
De fleste moderne roser er podede på en grundstamme, som giver planten den energi, den har brug for til at producere de mange smukke blomster. En enkelt ulempe med de podede roser er, at grundstammen ofte skyder rodskud. De er lette at kende, da bladene som regel er lysere. Det er bedst hvis rodskuddene kan fjernes ved det sted, hvorfra de udspringer, i stedet for at de skæres af. Hvis de skæres af, er der stor chance for, at rodskuddet skyder igen. Hvis skuddet trækkes af, dannes et lille sår på roden, og den er ikke så tilbøjelig til at skyde igen.
RODODENDRON, SYREN
fjernes visne blomster . Når de visne blomster fjernes, kan planten bruge sin energi på at producere knopper til næste år i stedet for på frøproduktion. Vær forsigtig, når de visne blomster fjernes fra rododendron, da de nye skud udvikles umiddelbart under den gamle blomst. Syrener skæres på samme måde som roser tilbage til lige over et bladpar eller til mindre skud længere nede på planten.
BESKÆRING OG SPALIERING

FULDT UDVIKLEDE, LØVFÆLDENDE BUSKE,
som er færdige med at blomstre skal nu beskæres. Disse omfatter Deutzia (Stjernetop), Kolkwitzia (Dronningebusk), Philadelpbus (Pibeved eller uægte jasmin) og Weigela (Klokkebusk). Hele planten gennemgås, og alle døde eller beskadigede grene fjernes ved en forgrening eller over et blad. Derefter fjernes hvert tredje skud næsten ved jorden, det skal være de ældste og tykkeste der fjernes. Ved større grene bruges en grensaks. Rigtig kraftige kræver en sav. Vær forsigtig, når hele grenen trækkes ud gennem planten, så der ikke sker for stor skade. Der gødes med en almindelig fuldgødning, og jorden dækkes med organisk stof. Der udvikles nye skud i løbet af sommeren, der vil blomstre næste år.
SYRENEN ER BLEVET FOR TÆT,
eller bar for neden, er det bedste tidspunkt til en kraftig beskæring lige når blomstringen er afsluttet, og så tidligt, at busken kan nå at danne nye skud i løbet af sommeren. Skær busken ned til en højde af ca. 50-60 cm. Der vil udvikles mængde nye skud, og de bør udtyndes, alle skud der vokser indad fjernes. Man kan være heldig, at der kommer blomster til næste år ellers må man vente – men resultatet bliver en meget mere velformet busk.

PLANTNING
MAN KAN STADIG PLANTE
containerkultiverede planter (planter dyrket i potter), men det er ikke det rette tidspunkt, nu hvor sommeren og dermed varmen rigtig sætter ind. En plante skal på denne årstid have megen pasning og vanding, for at etablere sig – er der et “hul” der skal fyldes ud er det bedre at plante nogle sommerblomster eller tilplante en krukke med høje blomster og så vente med at plante noget permanent til om efteråret.
KLATREPLANTER
SPALIERE HELE TIDEN
klatrende og slyngende planter (Roser og Klematis). Disse producerer hurtigt så megen vækst, at hvis de ikke regelmæssigt bindes fast til spalieret, vil de ende i en stor rodebunke. Sørg for at skuddene vender så vandret så meget som muligt, når de bindes til.
AFLÆGNING og FORMER KLATREPLANTER.
Aflægning er en let måde at formere mange af vore klatreplanter med, Klematis, Akebia Quinata, Wisteria og Kaprifolie. Der er mange planter, som aflægger sig selv, når et skud kommer i berøring med jorden, idet det dannes rødder på berøringsstedet. Hvis du ser nogle af disse skud, som allerede er ved at udvikle rødder, kan du blot holde dem på plads på stedet med en sten eller en ståltrådsbøjle eller grav en potte med formeringsjord ned på samme måde som med jordbærudløbere. De unge planter kan adskilles fra moderplanten enten om efteråret for at overvintre i en koldbænk eller til næste forår, der nok er det sikreste.
KLEMATIS BFSKÆRES
efter blomstring, hvis de fylder for meget. Skuddene udtyndes, og den beskæres, så den ikke fylder mere end ønsket. De storblomstrende står nu i fuldt flor f. eks. Nelly Moser, The Precident, Alabast og lidt senere Madame le Coultre.
AFLÆGNING kan foretages
og er for begynderen og giver et begrænset antal planter, man udvælger sig en stængel nederst på planten og bøjer den ned til jorden, hvor den midterste del af stænglen rører jorden, og graver der en ca. 10 cm potte ned som flugter med jordoverfladen, laver en blanding af pottemuld og grus (sand), forsigtigt drejer man stænglen mellem fingrene så barken løsnes, pas på ikke at sno stænglen helt over. Det “sårede” stykke pudres med roddanner, put stænglen ned i potten og fyld jordblandingen i og læg en sten over potten til at holde stænglen på plads, evt. sættes en pind ved “den nye” plantes stængel. Til foråret graves potten op, aflæggeren klippes fri af moderplanten, og stor er glæden ved at se at potten er fyldt med dejlige rødder, og kan straks plantes eller pottes op i en større potte.
STIKLINGEFORMERING
globalt den mest benyttede formeringsmetode. Ved denne metode udnytter man at Klematis kan danne rødder på alle dele af stænglen. I juni/juli når årsskudene er ved at blive forvedede, tager man den yderste ca. 1 meter af stænglen, man tager så dette stykke i henholdsvis venstre hånd (top) og højre hånd (bund)og bøjer stænglen i en bue, der hvor stænglen bøjer klippes og det i venstre hånd bløde stykke kasseres. Det stykke man har i sin højre hånd bruges til nye stiklinger, man klipper stænglen i stykker på ca. 5 cm med et bladpar på hver, med en skarp kniv skrælles ca. 2 cm af barken forneden på stilken, dypper den del i roddanner og “stikker” den i en potte eller kasse hvor jorden består at halv spagnum/grus. Planterne vandes tilsat et svampemiddel. Det er meget vigtigt at planterne (stiklingerne) befinder sig i en luftfugtighed nær 100%, derfor dækkes kassen med mælkehvidt platik, eller hvis det er potter, sættes de i en bærepose der lukkes foroven. En gang om ugen bør man se til planterne og fjerne visne blade og sikre sig at jorden er fugtig. I løbet at 4-6 uger er der fine rødder og de nye planter, som så kan pottes om i passende større potter, pas på ikke at skifte til for store potter, ca. en fingerbredde større end den den stod i.
JULEROSENS GAMLE BLADE OG BLOMSTER FJERNES.
Det “gamle” løv ser meget træt ud nu, og det er ofte inficeret med sortplet og andre sygdomme. Bladene fjernes ved jorden og kasseres. De nye, unge blade kan ofte ses på vej fra midten af planten. Gødskning med en almindelig blandingsgødning og efterfølgende jorddækning med organisk stof skader heller ikke. Julerosens frø kan indsamles samtidig med, at planterne afpudses, og derefter sås med det samme. Hvis frøene får lov at sidde på planten, til de modner, vil det hæmme spiringen. De skal ikke have særlige betingelser for at spire. Frøene sås i en kasse eller lille potte, de dækkes let med lidt jord, og derefter anbringes det hele i en koldbænk et skyggefuldt sted eller ved en beskyttende mur. Når frøene spirer, pottes de op, når de er så store, at man kan arbejde med dem. Har du ikke tidligere indsamlet frø af julerose, har du måske opdaget, at der kommer nye frøplanter omkring planten. Disse frøplanter kan pottes op og dyrkes som nye planter. De vil aldrig blive som forældreplanten – det vil sige, at hvis frøene kommer fra en lilla blomst, vil du ikke nødvendigvis få en lilla blomst på de nye planter. Man ved aldrig med sikkerhed, hvad der kommer ud af det – du får måske en fantastisk, “ny sort”.
KÆMPEVALMUEN
(Papaver Orientale) skæres tilbage, når de er færdige med at blomstre har disse en tendens til at se kedelige ud. Derfor bør de anbringes i midten eller næsten bagest i et bed, så andre planter tager udsynet til dem. De vil tage sig bedre ud, hvis bladene skæres af næsten helt nede ved jorden. Det kan virke drastisk, men det er det der bør gøres. Det vil fremme ny skudvækst, og hvis du er heldig, lidt flere blomster senere på sommeren.
FJERN VISNE BLOMSTER.
Hvis det gøres i takt med, at blomsterne visner, er der gode muligheder for, at der kommer blomster igen senere på sommeren, og selv om de ikke vil være lige så flotte som de første, er de ikke mindre velkomne.
TAG STIKLINGER AF NELLIKER
De stiklinger, der tages af nelliker (Diantbus), er meget lette til at slå rod. Hold øje med sunde, unge, ikke-blomstrende skud. Tag om stilken ca. fire par blade fra spidsen og træk stiklingen fri. Stiklingen bør løsne sig med et rent snit fra det sted, du holder. Anbring stiklingerne langs kanten af en potte i en færdigblandet formeringsjord, vand og anbring det hele i en skyggefuld koldbænk. Stiklinger begynder at slå rod i løbet af tre til fire uger, hvorefter de kan pottes op hver for sig i ca. 8 cm potter.
STAUDESTIKLINGER
som blev taget tidligere på foråret skal fortsat pottes op, så snart planterne har udviklet et godt rodsystem, ellers kan rødderne, hvis der er flere stiklinger i en potte, blive sammenfiltrede, og de skades let, når man forsøger at skille dem ad. Det gør det vanskeligere for planterne at etablere sig i den nye potte. Stiklingerne vandes før og efter potning. Et beskyttet og skyggefuldt sted vil være fint for resten af sommeren, forudsat at du husker at vande regelmæssigt. Planterne kan plantes ud til efteråret.
HÅRDFØRE STAUDER SÅS UDENDØRS
Stauder som lupin, riddersporer og stokroser kan sås i lave riller nu i et hjørne af haven. Eller hvis du ikke har så meget plads, kan stauder sås i kasser eller små potter og anbringes i en koldbænk eller ved en beskyttende mur. Når småplanterne er store nok, pottes de op i hver sin potte og vokser videre hele sommeren. De plantes ud på blivestedet om efteråret.
BLOMSTERLØG, SOM ER AFBLOMSTRET
kan tørres og opbevares, når bladene er visne, men hvis du plejer at lade dem stå på samme sted år efter år, kan sammengroede klumper deles nu, så de kan bruge resten af sommeren på at genetablere sig. Jeg har de senere par år været uheldig med mine indkøbte løg, de får meget let svamp, i år har jeg så forsøgt at lægge dem i spande og vandet med svampemiddel, så vil det vise sig til næste år om resultatet er bedre ?
CANNA OG LILJER
som tidligere er pottet om, kan plantes ud. Canna begynder at gro i marts, og liljer som blev pottet om mens det endnu var for koldt til at plante ud, men de kan plantes ud nu. Man kan simpelthen også bare anbringe hele potten eller krukken, hvor der er et hul i bedet, enten ved at grave den ned i jorden eller, hvis de omgivne planter er høje nok til at skjule potten, kan man bare stille den oven på jorden. Hvis løgene forbliver i potterne, skal de vandes ekstra omhyggeligt, så vær påpasselig. Pas på liljebillen, hvis larver æder store huller i bladene. Liljebillen er smuk og lysende rød på ryggen og er en beskyttelsesfarve, som skriger til fuglene “Æd mig ikke jeg smager forfærdelig”. Ægsamlingerne sidder på undersiden af bladene og er orange, klem dem i stykker. Saml billerne ind om foråret mens der ikke er så mange, læg fiberdug under planten for så snart du røre ved planten lader larven sig falde og så ligger den på ryggen og på maven er billen sort og du kan ikke se den hvis ikke du har en anden baggrund en den mørke muld. Den er snedig – Hva’
ANEMONER,
der skal blomstre til efteråret lægges nu. Anemoner blomstrer normalt tre måneder efter, at de er lagt, så man kan planlægge blomstringen. Hvis man lægger nogle knolde nu, vil de give et flot blomsterflor på et tidspunkt, hvor andre planter er ved at afslutte blomstringen. De flotteste, er Anemone coronaria og de Caeri-Typerne, som får blomster på op til 8 cm i glødende farver. Når de lægges sent som nu, er det bedst at bløde knoldene op en nat, så de får en god start. De lægges i en dybde af 5 cm med en indbyrdes afstand på 5-8 cm. Hvis der bruges meget organisk jord, vil du blive belønnet med en pragtfuld blomstring. Anemone coronaria (Fransk Anemone) De Caen-sorterne er halvdobbelte og St.Brigid sorterne er enkelte. Løgene skal tages op om efteråret.
UDPLANTNINGSPLANTER
Nu er det forbi med nattefrosten og det er sikkert at plante alle slags udplantningsplanter, også sarte typer som knoldbegonie. Planterne vandes godt ca. en time, før de plantes, det er vigtigt, hvor der står flere småplanter sammen i en kasse, og rødderne derfor forstyrres, når de skilles og plantes ud. Husk at vande planterne grundigt efter plantningen. Planterne skal vandes regelmæssigt, i nogle uger efter plantning. Hvis du vander med en sprinkler, så gør det tidligt om morgenen eller om aftenen, ellers vil planterne nemt blive svedet af den stærke sol.
SÅ TOÅRIGE
der skal blomstre næste forår. Campanula (Marieklokke),Gyldenlak, Bellis (Tusindfryd),Digitalis (Alm. fingerbøl),Forglemmigej, Stedmor, Studenternellike og andre, se på prøposerne nu inden de forsvinder fra frøhandelen. Hvis pladsen i din have er begrænset, sås de toårige planter i kasser eller bakker og anbringes i en koldbænk eller ved en beskyttende mur. Når planterne er store nok, pottes de om hver for sig og vokser videre sommeren igennem,og plantes ud på blivestedet om efteråret.
HAVEPRIMULA
(PRIMULA VARIABILIS) sås nu til blomstring næste forår. Til forskel fra andre toårige skal haveprimula have lidt varme for at spire, ca. 15-18 gr. C. Temperaturen skulle kunne holdes på dette niveau i en beskyttet koldbænk. Frøene sås i kasser i en fugtig jord, uden at de dækkes, altså frøene. Frøene er meget små, og kan nemt dækkes så meget, at spiringen forhindres. Formeringskassen dækkes med klar plastic og anbringes lyst i en koldbænk. Når småplanterne er store nok til, at man kan arbejde med dem, pottes de om og vokser videre hele sommeren. De plantes ud på blivestedet om efteråret.
HAVEDAMMEN
Juni er et godt tidspunkt at udsætte fisk i havedammen, hvor vandet nu er ved at blive varmere, og fiskene vil hurtigt vænne sig til nye betingelser.
UDSÆTNING AF FISK
Du får sikkert fiskene i en plastikpose med vand, og for at fiskene kan vænne sig til vandet i din fiskedam skal du lægge posen i havedammen, således at vandtemperaturen langsomt kan stabilisere sig. Kommer du fiskene pladask over i fiskedammen kan fiskene få et chok, der ved en stor temperatur- og vandforandring kan påføre fiskene sygdomme som hvide pletter o. a., der gør at de dør. Når vandtemperaturen er stabiliseret, så skær posen op og lad fiskene selv svømme ud.
FLYDEPLANTER
Som vandhyacint (Eichbornia crassipes) kan anbringes i dammen, nu hvor der ikke mere er risiko for nattefrost. Det er også et godt tidspunkt at supplere med flere nye flydeplanter i dammen.
ANDEMAD OG TRÅDALGER
er et evigt problem i mange damme, og de må fjernes regelmæssigt, hvis de ikke skal overtage det hele. Andemad kan skummes af overfladen. Trådalger snos omkring en pind. Når du løfter dem op af dammen, så lad dem ligge på bredden med den ene ende i dammen resten af dagen, så de vandorganismer, som findes i dem, kan komme tilbage i vandet. Derefter er trådalgerne glimrende til kompostbunken, for de indeholder mange næringsstoffer.
KLIP GRÆSSET REGELMÆSSIGT
På dette tidspunkt af året bør plænen klippes MINDST en gang om ugen og helst TO gange om ugen. Klip i forskellige retninger, for hvis man hele tiden klipper i samme retning, begynder græsset at vokse i den retning, som skærene har, og det bliver ikke klippet så godt. Nu kan skærene sættes lidt lavere, for de fleste plæner er det ca. 2 cm eller lidt højere for en plæne, der bruges meget. Hvis der er tørkeperioder, hvor græsset bliver en smule gult, sættes skæret op og der klippes ikke så ofte. Jo oftere du klipper plænen, so mindre græs er der at rive af, måske behøver du slet ikke at rive, eller have græssamler på plæneklipperen.Har du alligevel store mængder græsafklip, bør det ikke lægges i en stor klump på kompostbunken, hvor det vil klumpe sammen og rådne til en slimet masse i stedet for at danne god kompost. Bred græsset ud så det kan tørre inden det kommes på komposten, og bland det så med noget løsere materiale.
NYANLAGTE PLÆNER
passes godt med vand, hvad enten de er såede eller udlagt som rullegræs. Det er vigtigt ikke at lade en nyanlagt græsplæne tørre ud. Fordel vandet jævnt, vandes med sprinkler, kan du anbringe små sylteglas rundt omkring på plænen, så vil vandhøjden i glassene hurtigt afsløre, om der er nogle steder, hvor der ikke kommer så meget vand.
FLYDENDE GØDNING TIL PLÆNEN
Disse hurtigtvirkende gødninger er perfekte til en træt udseende plæne. Opløs i vand og følg vejledningen på dunken. Det er let at tilføre med vandingsvandet bruser eller spredebom. Den flydende gødning har den fordel frem for faste gødninger, at den kommer ned i jorden uanset vejret.

God sommer

Forår i haven

Marts måned

DET ER NU TID AT OMPOTTE ROSER I POTTER.
Opstammede roser, er flotte i krukker. Når de er plantet, skal de beskæres kraftigt for at fremme mange nye skud. Om et par måneder, skal planterne gødes regelmæssigt med en gødning, der indeholder meget kalium for at danne mange nye blomster, så vil du blive rigeligt belønnet med et stort blomsterflor. Det kan blive meget varmt og derfor være nødvendigt at vande flere gange om dagen på tørre og solrige dage. Alle roser trives bedst, hvis de får ca. 6 timers sol om dagen, krukkerne skal placeres så de ikke står i fuld sol midt på dagen hvor solen er kraftigst.
DER ER MANGE ANDRE PLANTER
der er velegnet til at dyrkes i krukker/potter: Små træer, buske og klatreplanter, Klematis ( se under Klematis i menuen). Det vigtigste er at holde godt øje med planterne, at vande, gøde og fjerne visne blomster regelmæssigt. Jo oftest afblomstret blomster fjernes, jo hurtigere får du nye. Brug den rigtige gødning kan spare en del arbejde i løbet af sommeren.
HAVEDAMMEN
skal også ses efter Fjern så mange blade og andet der i vinterens løb har lejret sig i dammen, hvis du ikke har haft net over. Hvis der er affald i dammen, vil vandet blive forurenet og ødelægge livet i vandet, og der dannes gasser som er skadelige for planterne.
UNDERVANDSPUMPER OG LYSSYSTEMER
kan tages frem fra vinteropbevaringen og anbringes i dammen igen. Du kan godt allerede nu sætte pumpen igang. Cirkulerende vand vil hjælpe med at holde vandet iltet for fisk og andre organismer, og den rislende lyd af vand er så afslappende. Hvis der er et eller andet, der ikke fungerer, så lad en fagmand/elektriker se på det – lad være med selv at prøve på at ordne det. En god ting er at opbevare pumper i en spand vand, så tørre de ikke ud, hvilket kan være årsag til at man må anskaffe en ny.
HVIS DU HAR FISK I DAMMEN
skal de nu til at have føde. (Nogle fodre “lidt” hele vinteren.) Men giv kun lidt foder ad gangen, det er sagen på denne tid af året. Hvis du har fodret fiskene for meget, vil det overskydende foder fremme algevæksten.
SEND PLÆNEKLIPPEREN TIL SERVICE
hvis det ikke allerede er sket. Det en travl tid for serviceværkstederne. Der er ikke noget mere irriterende end at starte foråret med en sløv plæneklipper som river græsset af i stedet for at det klippes, det ser heller ikke godt ud og skader tilligemed græsset. På dette tidspunkt gror græsset jævnt i de fleste dele af landet og skal klippes regelmæssigt for at holdes i god kondition. En plæne forbliver meget sund og grøn, jo mindre græs der fjernes ved hver klipning, ved de første klipninger sættes skæret højt. Selv om du plejer at lade afklippet græs forblive på plænen, er det klogt at indsamle det afklippede om foråret, så luft, regn og gødning kan trænge ned til græsrødderne.Gød græsplænen ved slutningen af marts måned. Hvis foråret er koldt ventes lidt: Græsset skal være i aktiv vækst for at udnytte gødningen bedst muligt, hvilket vil sige at jordtemperaturen skal være ca. 5 plusgrader. Husk også, hvis du ikke luftede græsset i efteråret, skal mos og dødt græs rives bort fra plænen. Er mos et problem, rives det af senere på måneden, efter at der har været tilført mosdræber. Mos i plænen er tegn på, at ikke alt er, som det skal være. Tilførsel af mosdræber er en kortsigtet løsning, men for at fjerne mos permanent må de underliggende årsager fjernes, sammentrykt jord, dårlig dræning, skygge, afklippet græs, græs der klippes for kort eller en kombination af det hele. At fjerne mos og løst græs kan være hårdt arbejde hvis du bruger den sædvanlige græsrive. På en lille plæne er det fint nok, men på et større plæne kan der bruges en elektrisk plænelufter, der sælges af de fleste havecentre/planteskoler, den kan mange steder også lejes. Benzindrevne jordlufter kan bruges, hvis du har en meget stor plæne. Der kan også fås en anordning til at sætte på rotorplæneklippere. En anden løsning er at gøde kraftigt, ofte men i små doser, på leret jorde med kalksalpeter, og på lette jorde med svovlsur ammoniak, og så i øvrigt i en periode lade græsset være lidt længere, høj klippehøjde, så vil det kvæle meget af mos’et, plænen vil ikke se så “trimmet” ud et stykke tid, men du vil senere undre dig. Den vil hurtigt komme sig og tage sig bedre ud end nogensinde.
REPARATION AF SKADER
Det kan ikke undgås at der i løbet af sommeren kan forekomme beskadige pletter eller kanter, og hvor jorden er sandholdig, kan den let helt smuldre bort. Når en ødelagt kant eller pletter i plænen som skal repareres, fjernes hele det ødelagte stykke af plænen. Fyld derefter hulningen med jord og så græs igen. Der vandes og dækkes med plastik over det nysåede, og du vil have foretaget en perfekt reparation. Er det ikke så slemt kan du “ridse” op i plænen, og sprede en blanding af lige dele pottejord og græsfrø, og dæk så med plastik.
NYE PLÆNER
såning kan ske på alle tidspunkter fra slutningen af marts til efteråret, bedst er om efteråret, og man skal beregne en større mængde græsfrø ved såning om foråret, bl. a. fordi fuglene spiser en del, så såning i løbet af den varme tørre sommer er ikke tilrådeligt. Derimod kan rullegræs lægges ud på alle tidspunkter, det er bedre at gøre det mellem efterår og senest maj, så det kan udnytte efteråret og forårets megen regn. Når der lægges rullegræs, skal kanterne stødes meget tæt sammen så der ikke er nogen revner mellem banerne. Græsbanerne lægges i murstensmønster så ingen af revnerne ligger over for hinanden. Begynd altid fra midten af arealet og arbejd dig udad. Læg et bræt, som lineal hvor du begynder. Det er absolut nødvendigt at sørge for, at nylagt rullegræs vandes godt. Jeg lagde selv 60 m2 i begyndelsen af maj 2003 (se under billeder/haven), og gav det 2500 ltr vand i løbet af 2 døgn, men opdagede hurtigt at det slet ikke var nok, hold øje med græsset, begynder der den mindste gulning, så er det mere vand der skal til. Hvis rullegræs tørrer ud på dette tidspunkt, kan det være meget vanskeligt at genoprette et pænt resultat. Pas på med at gøde, jeg brugte fortyndet flydende væksthusgødning den første tid.

Omhandler

omhandler det der normalt forekommer af arbejde og vedligeholdelse i en almindelige paracelhushave, hvor havens udseende og udtryksform bestemmes af de planter der anvendes og i stor udstrækning plantevalget, deres placering og pasning.
For at få den helt optimale glæde af haven og dens planter er det tvingende nødvendigt at de passes som alt andet levende, således bør planterne strutte af sundhed i en have der giver een glæde ved at færdes i den.
Som der står i ‘bjælken’ foroven
Visithaven.dk…kan forbedre dit humør og helbred væsentlig.
Der findes mange tusind planter at vælge mellem, og kun en lille del er der plads til i en almindelig have, derfor vil der blive omtalt mange sjældne planter, hvilket er velovervejet da jeg syntes at vore plantehandler er alt for ens i planteudvalg, og håber derfor med denne website at give inspiration som kan bringe nye spændende ting ind i din have ved at udbrede kendskabet til mere sjældne planter, som man må kende for at kunne spørge efter dem.
Visithaven beskriver aktuelle gøremål i årets måneder.
I menuen til højre er de foreløbige grupper der efterhånden vil blive udfyldt og omfatte de ting der normalt vil forekomme i de fleste haver.
Jeg vil byde nye surfere velkommen på website, og håber den vil være til nytte for mange nye såvel som gamle haveejere.