Slavinden Gazelle
Erkendelsen, vejen, tanker og følelser omkring underkastelse.
Hvorfor vi skriver…
Af mange grunde. Dels er der brug for info omkring bdsm (der hersker mange misforståelser og forvrængede arketypiske forestillinger – måske vi kan gøre en forskel). Dels kan nye måske få noget konstruktivt ud af vores opdagelser sammen og dels vil vi gerne lave en form for ‘dagbog’ så vi kan genopleve.
Hvordan vi skriver…
Det vil primært være mine (gazelle’s) tanker, følelser og oplevelser. Jeg dumpede uforvarende ind i bdsm verdenen på en utrolig måde. Jeg havde en forestilling om bdsm som noget råt og brutalt. En kvinde der blev pisket gul og blå af en læderbeklædt sadist der havde fastgjort hende til et kors. Intet er mere fejlagtigt.
Min Hersker vil for kompletteringens skyld fylde lidt ud hist og her med sine egne oplevelser: Forberedelser, tanker og følelser. Du vil derfor kunne se hvordan vi spejler os i hinandens tanker, ord og handlinger.
Da både ord og tanker er fældet ned, er tale angivet med “…”og tanker med *…*
Et velment råd…
Vi pointerer at det vi oplever sammen, som udmønter i skriverierne er et forsøg på at bringe klarhed, åbenhed og informationen omkring bdsm.
Ingen af os har brug for selvforherligelse eller bekræftelse. Vi er de mennesker vi er: Kontroversielle i nogles øjne, okay i andres …
Ikke at nogen fejlagtigt skal bruge vores oplevelser, midler og mål som deres egne. Husk … hvad der er rigtigt for os – kan være forkert for du og din underkastede !
Find dine egne metoder, midler og mål – så er du på rette spor.
Tak for din opmærksomhed. De varmeste ønsker om glade eller lykkelige øjne
… Conny®Lingus & gazelle.
***
04.02-2002
slavinden gazelle…
Jeg er en kvinde på 45 år. Jeg er lige er begyndt at ‘snuse’ til bdsm. Jeg startede med at date C-L uden forudsætninger eller viden om bdsm. Jeg vidste faktisk ikke at jeg havde latente sider i den retning.
Vi har moret os over den første telefonsamtale hvor et første møde blev aftalt. Jeg spurgte med let frygt om han var til bdsm. Han fik hurtigt drejet svaret til et spørgsmål til mig, hvorfor jeg spurgte.
Han ville at jeg skulle lære ham at kende som menneske først og fremmest.
Vi var fint på bølgelængde med det samme. Efter et par møder fortalte han mig om sit tilhørsforhold til bdsm – som dominant. Han forklarede mig om alle de variationer der er indenfor området. Min viden på området var nærmest som ignorant.
Mit billede af bdsm: Det var en kvinde der var bundet op og en mand i lædertøj som piskede løs på den bundne kvinde – egentlig ikke særligt tillokkende…
Jeg må sige at jeg blev lidt nysgerrig efter at lære mere om bdsm. Det med at lægge alt ansvar og kontrol fra sig og bare nyde, lød befriende men ville min egen selvstændighed forsvinde?
En dag blev jeg blindfolded og lænket, med tøj på for at føle hvordan jeg reagerede. Der gik 30 minutter, hvor jeg vænnede mig lidt til situationen.
C-L snakkede med mig, gav mig et blidt kys og strøg mig varsomt over håret og pludselig kunne jeg mærke en helt ny følelse af varme, spænding og velvære. Jeg slappede af og nød det.
Derefter snakkede vi lidt om det. Lidt efter blev jeg igen blindfolded og lænket, denne gang uden tøj. Jeg vil ikke gå det hele igennem i detaljer, men jeg har aldrig før oplevet så stor nydelse…
Det følgende døgn skete der en stor forvandling med mig. Jeg følte pludselig en stor stolthed og værdighed i mit indre. Jeg følte mig SÅ elsket og smuk. Jeg boblede ligefrem af fryd over mine oplevelser. Mine kollegaer bemærkede at jeg strålede som en sol og grinte lidt af det. Ja – tænkte jeg – de skulle bare vide…
Jeg har været opsat på at opleve det hele så hurtigt som muligt, for at se hvor meget jeg indeholder og for at få flere dejlige oplevelser, men heldigvis har C-L tålmodighed for os begge to, for jeg kan godt se det rigtige i at opleve lidt ad gangen og lade det bundfælde sig. Der er så meget nyt at opleve og lære så psyken skal også kunne følge med.
Det jeg har oplevet, som slavinde, føles så rigtigt for mig som aldrig før. Jeg nyder at være forsvarsløs og helt være i C-L`s magt. Jeg har en stor kærlighed og tillid til ham…
Jeg har prøvet bondage for første gang. Jeg følte mig som en beskyttet puppe i sit hylster. Dejligt og afslappende. C-L tog et billede og viste mig det.
Aldrig har jeg følt mig så smuk. Rebene var bundet så smukt omkring min krop…
*
Lidt om mig selv: Jeg blev separeret i foråret 2001, efter 22 års ægteskab. Vi blev skilt som venner.
Jeg har været den pæne, traditionelle husmor, med udearbejde, hus, hjem, mand og børn og et sexliv der ikke indeholdt ret meget. Min 40-års krise gjorde at jeg brød ud og valgte at blive single. Det har jeg ikke fortrudt og da slet ikke nu. For at bruge C-L’s ord: Jeg kan, jeg vil og jeg tør…
Det jeg skal vænne mig til nu, er at være slavinde når vi er sammen med andre mennesker. Der er jeg lidt genert. Det er ikke så nemt at sige ja eller nej Herre, når der er andre tilstede. Jeg håber at øvelse gør mester, for jeg vil gerne glæde C-L.
Det er bare en noget anderledes verden end den jeg før har været vant til. Der skulle jeg være PÅ hele tiden, være den stærke og alligevel ikke – udadtil – for det var jo manden der bestemte…
Jeg havde også brug for at være svag, at putte mig i et par kærlige arme, få et knus, men tilliden og følelserne var væk, og paraderne var konstant oppe.
Nu har jeg fundet de kærlige beskyttende arme hvor jeg kan hvile og tillade mig at være svag.
Hvor er det befriende.
Kærlige hilsner gazelle
Comments are closed.