Forår i haven

Marts måned

DET ER NU TID AT OMPOTTE ROSER I POTTER.
Opstammede roser, er flotte i krukker. Når de er plantet, skal de beskæres kraftigt for at fremme mange nye skud. Om et par måneder, skal planterne gødes regelmæssigt med en gødning, der indeholder meget kalium for at danne mange nye blomster, så vil du blive rigeligt belønnet med et stort blomsterflor. Det kan blive meget varmt og derfor være nødvendigt at vande flere gange om dagen på tørre og solrige dage. Alle roser trives bedst, hvis de får ca. 6 timers sol om dagen, krukkerne skal placeres så de ikke står i fuld sol midt på dagen hvor solen er kraftigst.
DER ER MANGE ANDRE PLANTER
der er velegnet til at dyrkes i krukker/potter: Små træer, buske og klatreplanter, Klematis ( se under Klematis i menuen). Det vigtigste er at holde godt øje med planterne, at vande, gøde og fjerne visne blomster regelmæssigt. Jo oftest afblomstret blomster fjernes, jo hurtigere får du nye. Brug den rigtige gødning kan spare en del arbejde i løbet af sommeren.
HAVEDAMMEN
skal også ses efter Fjern så mange blade og andet der i vinterens løb har lejret sig i dammen, hvis du ikke har haft net over. Hvis der er affald i dammen, vil vandet blive forurenet og ødelægge livet i vandet, og der dannes gasser som er skadelige for planterne.
UNDERVANDSPUMPER OG LYSSYSTEMER
kan tages frem fra vinteropbevaringen og anbringes i dammen igen. Du kan godt allerede nu sætte pumpen igang. Cirkulerende vand vil hjælpe med at holde vandet iltet for fisk og andre organismer, og den rislende lyd af vand er så afslappende. Hvis der er et eller andet, der ikke fungerer, så lad en fagmand/elektriker se på det – lad være med selv at prøve på at ordne det. En god ting er at opbevare pumper i en spand vand, så tørre de ikke ud, hvilket kan være årsag til at man må anskaffe en ny.
HVIS DU HAR FISK I DAMMEN
skal de nu til at have føde. (Nogle fodre “lidt” hele vinteren.) Men giv kun lidt foder ad gangen, det er sagen på denne tid af året. Hvis du har fodret fiskene for meget, vil det overskydende foder fremme algevæksten.
SEND PLÆNEKLIPPEREN TIL SERVICE
hvis det ikke allerede er sket. Det en travl tid for serviceværkstederne. Der er ikke noget mere irriterende end at starte foråret med en sløv plæneklipper som river græsset af i stedet for at det klippes, det ser heller ikke godt ud og skader tilligemed græsset. På dette tidspunkt gror græsset jævnt i de fleste dele af landet og skal klippes regelmæssigt for at holdes i god kondition. En plæne forbliver meget sund og grøn, jo mindre græs der fjernes ved hver klipning, ved de første klipninger sættes skæret højt. Selv om du plejer at lade afklippet græs forblive på plænen, er det klogt at indsamle det afklippede om foråret, så luft, regn og gødning kan trænge ned til græsrødderne.Gød græsplænen ved slutningen af marts måned. Hvis foråret er koldt ventes lidt: Græsset skal være i aktiv vækst for at udnytte gødningen bedst muligt, hvilket vil sige at jordtemperaturen skal være ca. 5 plusgrader. Husk også, hvis du ikke luftede græsset i efteråret, skal mos og dødt græs rives bort fra plænen. Er mos et problem, rives det af senere på måneden, efter at der har været tilført mosdræber. Mos i plænen er tegn på, at ikke alt er, som det skal være. Tilførsel af mosdræber er en kortsigtet løsning, men for at fjerne mos permanent må de underliggende årsager fjernes, sammentrykt jord, dårlig dræning, skygge, afklippet græs, græs der klippes for kort eller en kombination af det hele. At fjerne mos og løst græs kan være hårdt arbejde hvis du bruger den sædvanlige græsrive. På en lille plæne er det fint nok, men på et større plæne kan der bruges en elektrisk plænelufter, der sælges af de fleste havecentre/planteskoler, den kan mange steder også lejes. Benzindrevne jordlufter kan bruges, hvis du har en meget stor plæne. Der kan også fås en anordning til at sætte på rotorplæneklippere. En anden løsning er at gøde kraftigt, ofte men i små doser, på leret jorde med kalksalpeter, og på lette jorde med svovlsur ammoniak, og så i øvrigt i en periode lade græsset være lidt længere, høj klippehøjde, så vil det kvæle meget af mos’et, plænen vil ikke se så “trimmet” ud et stykke tid, men du vil senere undre dig. Den vil hurtigt komme sig og tage sig bedre ud end nogensinde.
REPARATION AF SKADER
Det kan ikke undgås at der i løbet af sommeren kan forekomme beskadige pletter eller kanter, og hvor jorden er sandholdig, kan den let helt smuldre bort. Når en ødelagt kant eller pletter i plænen som skal repareres, fjernes hele det ødelagte stykke af plænen. Fyld derefter hulningen med jord og så græs igen. Der vandes og dækkes med plastik over det nysåede, og du vil have foretaget en perfekt reparation. Er det ikke så slemt kan du “ridse” op i plænen, og sprede en blanding af lige dele pottejord og græsfrø, og dæk så med plastik.
NYE PLÆNER
såning kan ske på alle tidspunkter fra slutningen af marts til efteråret, bedst er om efteråret, og man skal beregne en større mængde græsfrø ved såning om foråret, bl. a. fordi fuglene spiser en del, så såning i løbet af den varme tørre sommer er ikke tilrådeligt. Derimod kan rullegræs lægges ud på alle tidspunkter, det er bedre at gøre det mellem efterår og senest maj, så det kan udnytte efteråret og forårets megen regn. Når der lægges rullegræs, skal kanterne stødes meget tæt sammen så der ikke er nogen revner mellem banerne. Græsbanerne lægges i murstensmønster så ingen af revnerne ligger over for hinanden. Begynd altid fra midten af arealet og arbejd dig udad. Læg et bræt, som lineal hvor du begynder. Det er absolut nødvendigt at sørge for, at nylagt rullegræs vandes godt. Jeg lagde selv 60 m2 i begyndelsen af maj 2003 (se under billeder/haven), og gav det 2500 ltr vand i løbet af 2 døgn, men opdagede hurtigt at det slet ikke var nok, hold øje med græsset, begynder der den mindste gulning, så er det mere vand der skal til. Hvis rullegræs tørrer ud på dette tidspunkt, kan det være meget vanskeligt at genoprette et pænt resultat. Pas på med at gøde, jeg brugte fortyndet flydende væksthusgødning den første tid.

Comments are closed.