Den første snert af bdsm. Min hånd på dørhåndtaget til hendes inderste …
Jeg havde modtaget hende med åbne arme uden de dybere hensigter om bdsm. Jeg havde den erfaring at mange kvinder dog ville nyde bdsm i en eller anden form. Jeg havde derfor lagt profil ud med henblik på i første omgang at finde en kæreste og senere finde det hun måtte indeholde af bdsm i en eller anden grad.
Hun havde først og fremmest lært mig at kende som menneske. Hendes vurdering var at hun var faldet for mig som menneske og erotiker.
* Godt * tænkte jeg. Den første sti er betrådt. Jeg havde i vores første telefonsamtale ‘advaret’ hende om at jeg er erotisk Dominant. Det skræmte hende ikke – tværtimod. Det styrkede mine sonderinger.
Jeg ville senere løfte sløret omkring mit bdsm univers i en moden snak – og så kunne hun jo løbe skrigende ud ad døren.
Det gjorde hun ikke, men lyttede andægtigt og respektfuldt, med ordene: “Jeg vidste ikke bdsm kunne være så smukt.”
Vi havde drøftet mit univers og mine mekanismer, hvilket gjorde hende nysgerrig.
Jeg besluttede derfor at gribe i dørhåndtaget for senere at sætte døren på klem og på et tidspunkt at åbne på vid gab til hendes inderste og fortroligste rum omkring seksualitet og følelser – hvis hun kunne tåle det og kunne modtage.
*
Dørhåndtaget…
Mine første tanker: * Kære gazelle, du har lyttet. Du har respekteret mine ord, du har vist mig menneskelig respekt og sund ansvarlighed. Du har været ustyrlig nysgerrig omkring hvad bdsm dybere set er. Du har en stor lyst, men naturligt er du lidt utålmodig. Jeg sætter hastigheden, men jeg vil sætte dig i en situation, hvor du for første gang betræder en hel ny sti. *
* Hmm. Hun er endog meget nysgerrig. Det er de fleste, men hvor langt kan hun bringes? * tænker jeg … * Jeg vil prøve hende i aften i en så lille grad at hun mærker håndtaget trykkes ned – den første snert af psykisk Dominans. *.
* Hvordan griber jeg det an. Det skal ikke udvikle sig til en decideret seance – det er for stort for hende. * … * Jeg skaber nogle situationer, prøver at visualisere dig i nogle af de situationer og mærker hvad du eventuelt kan føle ved det, dine reaktioner og følelser – ud fra det jeg har opnået at kende til dig. *.
Jeg har tændt op med nogle fyrfadslys at hygge og skabe stemning, samt for at imødegå hendes eventuelle utryghed ved at signalere at hun er budt velkommen med lys.
*
Seancen …
Jeg rejser mig fra sofaen. Stiller mig ud på gulvet og kigger på hende med et fast blik … Jeg rækker min hånd bydende ud, som signal til at hun skal rejse sig at imødekomme mit krav om hendes nærvær herude.
“Kom min pige” siger jeg … det er de eneste ord jeg bruger og de eneste ord jeg behøver. Hun rejser sig yndefuldt. Går ud mod mig og lægger sin hånd tillidsfuldt og trygt i min. Jeg stryger den anden hånd gennem hendes hår, fører den ned til hendes hage som jeg løfter mod mit ansigt.
Jeg lægger et blidt og beroligende kys på hendes læber. Smiler beroligende til hende og modtager et forventningsfuldt blik.
Jeg lægger mine hænder på hendes skuldre, trykker let ned som signal til at hun skal blive stående på stedet. Hun forstår uden et ord. Jeg bevæger mig roligt over mod mine redskaber. Om hun følger mig med sit blik tager jeg ikke notits af.
* Du vil – og derfor skal du prøves. * tænker jeg. * Et blindfold gør selvfølgelig et vist indtryk, men du kan såvel nu som senere få den ægte snert af bdsm og min måde at være på. * Jeg tager roligt mit blindfold, håndleds- og ankelmanchetter med tydelige bevægelser.
Hvad hun ikke ser, er at jeg også samler et par hængelåse og et sæt nøgler. * Hmm, hun er ny. FOR ny. Hendes nysgerrighed og vilje til trods er det en god ide at forberede hendes psyke langsomt. Men lad hende se hvad du samler. *.
Jeg overdriver dog mine bevægelser, da jeg på ny tager hængelåse, nøgler og breder det ud på bordet.
Hurtig sondering: Vurdering af situationen, samt graden af hendes forventninger. * Hvor lang tid skal hun være iført det forskellige? *Jeg kører en times samlet oplevelse igennem hovedet i løbet af et par sekunder. Tager en beslutning om tidshorisont og brug af elementer.
Jeg vender mig mod hende med rekvisitterne i hænderne. Bevæger mig mod mit sofabord og lægger dem provokerende foran hende at hun tydeligt kan se dem.
Jeg smiler lidt skummelt til hende og kan alligevel se tilliden og den varme forventning i hendes blik.
Dykker ned i mine skuffer, sætter stearinlys i mine lysestager og fylder op med fyrfadslys i resten af mine stager. Tænder dybrøde og sorte stearinlys at hun visuelt oplever den overskridelse af de første grænser, der uvilkårligt vil brydes. Resten af fyrfadslysene lader jeg indtil videre være.
Jeg lægger mine hænder på hendes skuldre, smiler kærligt til hende, kigger hende dybt og varmt beroligende i øjnene: “Velkommen i mit univers min pige” siger jeg med rolig, men nådesløs stemme. Jeg lader hende mærke at hun nu stiller sig i en konsekvent situation. Jeg får et fast blik, men jeg ser også en spirende flamme af åbenhed i hendes øjne.
“Du vil blive udsat for nogle få, men grænsebrydende øjeblikke “byder jeg hende. “Du vil til enhver tid kunne sige fra og jeg stopper øjeblikkeligt. Du skal ikke være flov ved at sige fra, du skal ikke tage det som en falliterklæring – men sige fra hvis det på noget tidspunkt er for meget. Du skal ikke lade dig byde noget som du kan mærke gør dig utryg, bange eller føles dårligt. Er det forstået?”
Jeg får et utvetydigt ja.
* Godt min pige, du har viljen til at sætte grænser. Du har bestået din første test * tænker jeg – med dyb tilfredshed og mærker min første spirende tillid til hende.
Jeg lægger min ene arm om hende, løfter hendes ansigt mod mit og smiler til hende. Trækker hende ind til mig og holder roligt om hende et stykke tid. Hun lader sin krop falde ind mod min, putter sig trygt ind til mig og slapper af.
Jeg slipper hende, lader hende stå og tager blindfoldet fra sofabordet. Stiller mig med front mod hende, trækker ud i elastikbåndene, sætter blidt blindfoldet ned over hendes øjne, trækker båndene ned over hendes hoved, mærker at de ikke griber i hendes hår så de niver.
Placerer blindfoldet præcist og stiller mig et skridt tilbage. * Du skal føres uendeligt tålmodigt ind * tænker jeg. * Du er så ny, skrøbelig og uspoleret at du skal føres langsommere og blidere ind end du selv har brug for. *
Jeg tager hendes hænder blidt, fører og leder hende over mod det langhårede tæppe jeg bruger til slavinden – hendes plads. Holder hendes hænder fast i mine at hun ikke falder, hvis hun mister balancen.
“Jeg vil ha’ at du skal sætte dig på tæppet og slappe af. Jeg forklarer dig hvad du skal når du sidder.” Hun sætter sig langsomt og en smule usikkert på tæppet.
*
Blindfoldet …
Jeg kigger på hende da hun har sat sig på tæppet. Jeg undersøger hendes ansigtsudtryk, kropssprog og de små bevægelser der afslører hendes sindsstemning.
Roligt, trygt og afslappet. Jeg sætter mig i et sjældent øjeblik ned på gulvet ved siden af hende. Jeg vil have hendes fulde og udelte opmærksomhed – derfor gør jeg min stemme varm og beroligende: “Det jeg vil at du skal opleve nu, er din første indtræden i bdsm verdenen. En grund til dit blindfold er for at fjerne dig fra skammen eller flovheden over at blive kigget på – du er fri for at kigge mig i øjnene.”
Jeg lader den bundfælde sig. “En anden grund er det signal du sendte mig i dit brev om behovet for et menneske du kunne være svag hos. At du kunne tillade dig at slappe af. Slippe for at, være stærk. Her kan du tillade dig at slappe af. Mit hjem er en platform af sjælefred og ro. Derfor skal du bruge den pause jeg giver dig til at fjerne dig fra hverdagens problemer.”
“Du skal slappe af. Du skal slippe din utålmodighed, gå så dybt ind i dig selv som du formår. Når du er derinde skal du prøve at finde en indre fred, hvor du føler at du er en lille tryg kerne indeni.”
“Glem problemer, glem ansvar, glem kontrol – men find den ro og sjælefred du kan. Forstår du hvad jeg mener?”
“Ja.” Lidt forsigtigt, men det virkede forstået.
“Du kan bevæge dig rundt på tæppet som du finder fornødent og afslappet, men prøv at bruge dine sanser til at finde begrænsningen på tæppet og hold dig så inden for.”
“Ja Herre” kom det roligt.
Umiddelbart får jeg ingen signaler om sindsforandring – men heller ikke utryghed fornemmer jeg.
Jeg rejser mig roligt, sætter mig i sofaen og tænder lydeligt en cigaret så hun kan mærke hvor jeg er; i nærheden. Mens jeg ryger kigger jeg ned på hende og nyder hendes feminine udstråling og svaghed. Tankerne flyver gennem hovedet på mig …
* Du ser dejlig ud som du sidder der * … * hvor er du dog utrolig feminin som du befinder dig. Lettere psykisk ‘fastlåst’. *
Lydig, tryg og tillidsfuld finder hun en stilling der passer hende; hun lægger sig sidelæns.
* Hmm, allerede? Ikke dårligt. Du søger at gøre dig det så behageligt som muligt. Måske du kan fornemme at du ligeså godt kan slappe af da det ikke varer fem minutter. *
* Synd at kvinder ikke generelt tør slippe ansvaret og kontrollen. Også inden for bdsm. De går glip af utroligt meget og bliver kunstigt stærke. * tænker jeg.
Jeg rækker min ene hånd ned at stryge den kærligt, kontaktskabende, blidt og langsomt gennem hendes manke. Jeg kan mærke at hun nød kontakten ved let … at presse sit hoved mod min hånd. Det føltes som en form for taknemmelighed.
Jeg er næsten færdig med min cigaret – der er gået ca. 10 minutter. Jeg bemærker en pludselig bevægelse fra tæppet. Hun sætter sig op på bagdelen, strækker ben og overkrop, og rejser hovedet.
Noget der ligner en stolt eller værdig stilling. * Tager jeg fejl eller fandt du noget styrke der min pige? * tænker jeg.
Jeg kigger intenst på hende for at aflæse hvert et signal. Det føltes som en afgørende og vigtig bevægelse hun foretog. Hun sidder stolt uden uro. Begynder at nusse sine tæer.
* Hmm, du har godt nok været dybt inde i dig selv. Du har fundet noget du lige skal have bekræftet ved at gå ud at søge kontakt til dagligdagen og dine sanser, at det var rigtigt nok. * Jeg er imponeret.
Jeg holder øje med hendes mindste bevægelse og mimik. Alt tyder på ro, tryghed og en form for … ny styrke?
*
Fiksering …
Jeg tager derefter mine manchetter, hængelåse, kæde og nøgler. Tænker … * damn, de nøgler. Aldrig må de blive væk. * Føler det lille pres at jeg altid skal holde øje med hvor de befinder sig at jeg lynhurtigt kan låse op. Men okay jeg vil ikke foretrække det anderledes – det er jo mit ansvar.
Jeg lægger tingene på tæppet og trækker hende ind til mig i et varmt og langt knus. En meget kærlig kvinde smyger sig ind til mig. * Du HAR fundet noget i dig selv * tænker jeg.
Jeg sætter hende tilbage på tæppet.
“Du vil nu blive sat i en situation, hvor du vil være hjælpeløs. Det er nu og i den situation du skal mærke om og i hvilken grad du har tillid og tryghed til mig. Du vil være hjælpeløs. Principielt kan jeg gøre med dig hvad jeg vil. Forstår du det?” spørger jeg med hård stemme for at katalysere og promovere en eventuel utryghed, hvis den findes. Bringe den op til overfladen og afhjælpe den.
“Ja” svarer hun med rolig stemme og uden undertoner af noget negativt. * Du har godt nok tillid til mig * … tænker jeg med ømhed – * måske det er til mig og kunne ikke være til andre, men det er godt nok en farlig tillid *. Men det gør mig varm.
Det er absolut med nydelse jeg udfører min næste handling. Jeg lægger en ankelmanchet om hendes dejlige pusselanke. Strammer læderremmene indtil de giver modstand. Jeg drejer manchetten og mærker om den glider let eller trækker i huden. Den kan strammes mere. Jeg giver den et hul mere og lægger mærke til hvor markeringen er. Den næste strammes ligeledes.
Jeg stopper, kigger et øjeblik og mærker min indre nydelse over den situation jeg sætter hende i. Pokkers lækkert at gøre en kvinde hjælpeløs at jeg kan bruge hende, hvis det er det jeg vil.
Jeg tager en håndledsmanchet. Lægger den kærligt og nådesløst om hendes håndled, strammer til og kører hende op psykisk: “Om lidt er du hjælpeløs i en grad at jeg har overtaget kontrollen og magten over dig. Som før, gå ind i dig selv at mærke hvad det gør ved dig. Hvis du kan, så slip ansvaret og din daglige kontrol. Tillad dig at slappe af og nyde. Når du er hjælpeløs kan du intet gøre, så find din indre ro og tag den tid det tager.”
Intet svar, men jeg kan tydeligt se at hun prøver at ‘hjælpe’ ved at strække det andet håndled ud mod mig. Jeg tager fat og fører det tilbage, lidt hårdt men utvetydigt så hun kan mærke at hun intet skal foretage sig end at gøre hvad der bliver budt. Jeg kan mærke at hun forstår. Hun sænker selv håndledet og lade det hvile. Først derefter tager jeg fat i det og lægger det på mit ben så jeg kan iføre den sidste manchet.
“Så min pige nu bliver du ført ind i dit inderste. “Jeg tager fat i kæden, fører den gennem håndleds-ringene ned gennem ankelringene, rundt om det ene sofaben, op til kædens begyndelse og låser hende fast med et tydeligt smæld af låsens klik.
Ingen tvivl, hun kunne tydeligt høre at NU er hun fastlåst. Hun drejer hovedet i lydens retning. Jeg smiler en smule skummelt. Christ … hvor jeg nyder mit ståsted.
Det risler let gennem rygraden.
“Du mærker nu din første snert af slavindens rolle. Du er låst fast så du ikke kan frigøre eller flytte dig. Gå dybt ind i dig selv – jeg holder øje med dig. “Jeg stryger kærligt min hånd gennem hendes manke for at give hende tryghed og for at signalere at jeg er opmærksom på hende.
Jeg sætter mig i sofaen. Tænder på ny en cigaret og nyder mig selv. Hun roterer lidt på tæppet for at finde en behagelig stilling, men ender igen med at lægge sig sidelæns. Jeg kigger på klokken – jeg har også ansvaret for at hun kommer ud ad døren i ordentlig tid.
Holder øje med hende, men tillader mig ind i mellem at forholde mig til mig selv. Hun skal mærke anonymiteten i at være ‘glemt’.
Bukker mig efter 10 minutter ned og kører mine fingre gennem hendes hår og nusser hendes kind. Hun har ikke bevæget sig men er helt rolig. Hun er blevet til en støbt figur. Hun kunne være et stykke moderne kunst. En udhugget figur maskeret til naturtrohed.
* Du er mit typiske billede på en underkastet kvinde som du ligger der. Vi skal nok nå langt min pige. Du har det i dig jeg har ledt efter. Modet og styrken til at, slippe og give efter. * … jeg føler en stor menneskelig kærlighed i det øjeblik.
Kigger på hendes krop. Hendes ansigt med blindfold. Fikseringen og kan bogstaveligt mærke hendes ro og absolutte tryghed. Jeg nikker anerkendende og umærkeligt indeni, til hende.
Jeg sætter mig selv at slappe af, men holder dog min hørelse opmærksom på lyde eller bevægelser fra hende.
35 minutter er gået. * Ny fase, min skat * tænker jeg. Jeg bevæger mig hen og ned til hende. Tager fat i hendes hænder og løfter hende op mod og ind til mig. Nusser hende kærligt i nakken og holder beroligende den anden hånd mod hendes ryg.
Jeg tager blindfoldet langsomt af hende og advarer hende mod det skarpe lys, samtidig med at jeg holder min hånd let over hendes øjne. Hun misser og prøver at dukke op til overfladen. Det tager tid, så hun har været langt inde i sig selv. Jeg smiler til hende.
Jeg masserer hendes håndled og ankler som modvægt mod manchetterne.
Jeg rejser mig og byder hende med mine udstrakte håndflader at rejse sig op. Hun tager mod mine hænder. Hun står roligt og kun let svajende på tæppet. Jeg holder øje med at hun ikke mister balancen.
Jeg vil dog ikke have at hun dukker helt op til overfladen – hun skal holdes i den indre stemning og fornemmelse. “Klæd dig af” siger jeg bydende. “Du kan lægge dit tøj på stolen. Når du er afklædt sætter du dig på tæppet.”
Hun kan tydeligvis mærke mit bud og nådesløshed, så hun protesterer ikke. Jeg lytter og kigger, men ingen obstruktioner. Dog heller ikke noget smil. På den anden side heller ikke nogen signaler om utryghed – men en følelse af en så accepteret naturlighed som har sammenhæng med virkeligheden i: At hun jo gerne selv vil og har appelleret til mig om at blive ført ind.
* Det må jeg sige. Du tager sg da konsekvensen af dine handlinger og ansvar for dine krav * tænker jeg. * Gad vide HVOR langt du egentlig kan føres ind? Du sætter godt nok nogle ting i gang også mig kvinde. *
Jeg gør store øjne indvendigt over hendes naturlige lydighed. Ingen protester, ingen diskussioner ingen magtkampe – ingen styrkeprøver. Hun signalerer på alle måder at hun overlader al magt og beslutsomhed til mig.
Jeg vender mig om og lader hende alene så hun småt kan afklæde sig uden den store konfronterende eksponering.
Da hun er færdig hører jeg at hun sætter sig på tæppet igen. Bevæger mig roligt og naturligt at hun skal føle nøgenheden som noget naturligt, over til min skuffe med fyrfadslys. Jeg fylder op overalt og tænder så lejligheden står i et varmt smukt skær. Flammer danser i lysene overalt og skaber en stemning af lysmagi.
En kulsort hængelampe med svejset støbejernsgitter, som hænger stemningsfuldt over mine redskaber, er efterhånden min yndlingslampe. Lyset i den får de smukkeste mønstre mellem lys og skygge til at spille på væggen. Den gør rummet levende. Den tænder jeg som regel til sidst. Lige som at spise sig ind til et kirsebær i en småkage.
Varmen fra alle lysene breder sig lynhurtigt.
Jeg drejer mig fra lampen, går over til hende, sætter mig på hug og fikserer hende med øjnene. Smiler til hende og får et let genert men tillidsfuld og dybt kærligt blik tilbage.
* Du har smukke øjne med stor menneskelig varme * tænker jeg da jeg går ind i hendes øjne at aflæse dem.
Jeg bevæger mig langsomt, bydende, kærligt og tålmodigt ind i hendes øjnes dybde at finde ud af hvad der gemmer sig bag dem. Prøver at aflæse utryghed – men den findes ikke. Jeg aflæser til gengæld et menneske med en stor dybde af kærlighed, varme, vilje, mod, ansvarlighed og hengivenhed. Hendes øjne møder ikke mine med uvilje, utryghed, udfordring – men med glæde, styrke og lidt vemodig sårbarhed.
Tankerne og følelserne flyver gennem mig: * Kors, hvor du har trængt til et menneske i din nærhed der kunne tage fra, støtte dig og lade dig være svag, jeg vil forvalte dig så godt jeg formår på alle måder. Jeg kan mærke at vi to kan finde noget godt og sundt hos hinanden også til at bygge fremtiden sammen på. *
Jeg slipper hende med øjnene og tager to hængelåse. “Læg dine ankler på mit ene ben.” Hun sætter håndfladerne på tæppet, løfter benene og lægger dem yndefuldt. Jeg tager fat i hver sin ring på manchetterne, holder dem sammen med den ene hånd og klikker en hængelås fast. Kigger op, smiler mit specielle skumle, lidt ironiske og sigende smil. Lægger hovedet let på skrå og kniber øjnene en smule sammen. * Om lidt ved du hvad det vil sige at være fikseret og i en andens magt. *
Jeg sænker hendes ankler og lægger dem blidt på tæppet. Tænker til hende … * nu skal du selv ønske den næste hængelås, før får du den ikke. *
Jeg venter tålmodigt og smilende. Da jeg kan spore en forventning og let utålmodighed, nikker jeg. Jeg holder dog igen på ethvert signal om, hvorfor jeg nikker.
Jeg tager fat i håndleds-ringene på manchetterne da hun strækker sine håndled op mod mig af sig selv. Hun ved jo ikke hvad jeg har bekræftet, så jeg vurderer at hun selv har budt sin hjælpeløshed til og dermed ønsket den.
Jeg holder fast i de to ringe, tager fat i hængelåsen med to fingre, fører den gennem ringene uendeligt langsomt. Kigger hende i øjnene med et djævelsk blik, holder min tommel og pegefinger mod låsens bund og top. Jeg lader med vilje ethvert smil forlade mit ansigt og kigger helt neutralt på hende. Lader al varme forlade mit blik, igen for at promovere en utryghed, hvis den findes.
Jeg ser ‘intet andet’ end et fantastisk tillidsfuldt blik. Ikke viljeløst, men to varme øjne der siger * jeg har fuld tillid til dig, gør med mig hvad du finder fornødent – jeg stoler på dig at du ikke gør mig fortræd.*
Jeg spænder musklerne i mine fingerspidser og langsomt, langsomt, langsomt klemmer jeg låsen sammen. Jeg holder en lang pause da jeg kan mærke hvor den strammes i låsesystemet.
Med en pludselig bevægelse klikker jeg hårdt og brutalt låsen sammen …! Jeg mærker mine dybeste mekanismer dukke op da jeg selv hører klikket. I stilheden er det øresønderrivende. Det klik markerede med AL tydelighed at hun er uhjælpelig låst fast NU …!
Hendes ankler er låst sammen uden spillerum. Hendes håndled er låst sammen på samme måde.
* Nej, jeg vil overlade hende den frihed at kunne bevæge sine ankler og håndled frit af hinanden. Måske hun kan tåle det, men jeg sætter grænsen her. For lidt skader ikke. *
Jeg låser ikke håndled og ankler sammen.
“Læg dig ned så du har det behageligt “byder jeg. Hun hører min stemme som hendes Herre. Den er konsekvent og mærkbar beordrende.
Hun lægger sig på ryggen. Jeg har med vilje ikke iført hende blindfold. Langsomt, men successivt skal hun føres ind. Da hun har valgt at lægge sig på ryggen med sine feminine fortrin blottet vælger jeg at lade hende forblive i den stilling.
“Luk øjnene” beordrer jeg blidt. “Nyd at du er uden forpligtelser. Nyd den frihed at du intet kan foretage dig, men bare slappe af. Du har ingen kontrol, du er uden ansvar, du har friheden til at slippe hverdagens problemer og spekulationer, for du kan alligevel ikke gøre noget ved dem lige nu. Brug den frihed til at gå så dybt ind i dig selv du kan.”
“Find din indre ro og sjælefred hvis du kan. Hvis du fandt styrke i dig selv før, så prøv at finde den igen. “Jeg får noget der ligner et dybt taknemmeligt blik, hvorefter hun lukker øjnene fredfyldt.
Jeg henter et tæppe at hun ikke skal fryse. Det er ikke for at sætte hende i en stemning af Dominans jeg skaber denne lille seance, men for at hun skal slippe alt hvad hun oplever af daglig styrke og kontrol.
Hun ligger en halv times tid. Igen urørlig. Nærmest meditativt. Jeg løfter øjenbrynene i anerkendelse og en smule forundrende. Sjældent har jeg set et menneske evne at gå så dybt ind i sig selv så hurtigt. Jeg smiler kærligt og med stor tillid til hende selv om hun ikke kan se det.
Jeg holder igen øje med hende ind i mellem, men bevæger mig ikke over mere at lade hende mærke min tilstedeværelse. Jeg føler at det vil kunne forstyrre hendes proces i at finde sig selv i dette og hvad det gør ved hende.
*
Helt ned med håndtaget. Ophængning …
* Nej, vi er ikke helt færdige min pige. NU skal dørhåndtaget trykkes ned at du kan mærke døren åbnes til universet. Hvad jeg har til dig næste gang finder jeg ud af, men det næste SKAL du opleve. En del af dit eget arketypiske billede af bdsm.
Så har du krydset tilstrækkeligt mange grænser i denne omgang * tænker jeg. Jeg bevæger mig over til hende. Tager varsomt tæppet af hende og lade hende komme helt op til overfladen ved at holde om hende lang tid. Jeg vil i det sidste, have hende helt oppe i sin fulde opmærksomhed, på sig selv og sin krop.
Da jeg kan mærke at hun er oppe i overfladen rejser jeg mig, tager hendes hænder og fører hende ud midt på gulvet.
Jeg holder hende om skuldrene og fører hende ind midt under to af mine kroge i loftet. “Prøv at finde balancen, vip let frem på fødderne og find en behagelig fodstilling” beordrer jeg.
Jeg henter to skødereb af to meters længde. Binder et pælestik til hver håndledsring, hvorefter jeg fører hvert reb op over en krog og gør det fast med en trækknude. Jeg prøver om jeg let og enkelt kan trække knuden ud og løsgøre rebet fra min ståhøjde. Ingen problemer.
Jeg blindfolder gazelle, træder tilbage og med en frydefuld let rislen nyder jeg hende stå der i sin kropslige naturlige skønhed. Kvinder bliver sg’ smukke når de stopper udfordringer og værdigt lader sig nyde i deres seksualitet. Fatter ikke at flere undlader at give sig den gave. Jeg er nu ikke misundelige på underkastede, de skal stå mål til meget, men jeg nyder at skabe den frihed at hun kan slippe alle tøjler.
Jeg kæler hendes krop. Langsomt undersøger jeg hendes kurver, kropsdele og lettere erogene zoner med et øje på hver fingerspids.
“Uhhh, jeg bliver svimmel” kommer det pludseligt fra hende. Instinktivt tager jeg hende om livet og holder fast. Hun er en gazelle så jeg kan ubesværet holde hende oppe.
“Jeg har fat i dig min skat” beroliger jeg hende. “Slap bare af i mine arme jeg kan godt holde dig. “Jeg holder hende med den ene arm, mens jeg tager fat i hvert rebende til slipknuden, trækker til, trækker knuden op og rebet ud af krogen. Hun er løsnet på kun fem sekunder.
Jeg tager fat under en armhule med den anden hånd og sænker hende ned på gulvet. Da hun sidder, siger jeg “Slap bare af min skat. Det er helt naturligt. Der er intet sket. Mange kan ofte få svimmelhedsanfald. Put dig ind til mig og slap af. Så sidder vi her sammen indtil du får pusten igen.”
gazelle putter sig trygt ind til mig. Vi sidder i hinandens arme et langt stykke tid, hvorefter jeg lægger hende roligt ned og udstrakt. * Hmm, det kunne være varmen. Under alle omstændigheder kan det være rart med lidt afkøling. *
Jeg henter et par isterninger i fryseren, leger blidt og drillende med hendes krop. Mærker om det er behageligt også med afkølingen. Hun er tydeligt ophidset og våd i mere end en forstand.
Det er behageligt også for mig at mærke de kølende dråber sive mellem fingrene.
Jeg udfører min yndlingsbeskæftigelse med en isterning. Griber om den og varmer den op til dråberne begynder at danse lystigt på hendes hud.
Så såre de pibler så meget at hun begynder at bevæge kroppen i let gysen bevæger jeg truende, men konsekvent dråberne fra halsen ned mellem brysterne, rundt om hvert, op at pirre brystvorterne til de bliver stive og igen op til halsen. Puster med let brise på brystvorterne til de strammes og hun bevæger underlivet forventningsfuldt.
Så kommer S’eren op i mig … * så du byder dig til min skat. Det skal vi nok få stoppet * smiler jeg skummelt indvendigt. Jeg ved at mit næste skridt umiddelbart stopper enhver lyst, men kort tid efter vil samle al hendes opmærksomhed omkring kønsdelene så hun til sidst giver efter.
Jeg tager en ny isklump. Sætter mig på hug ved siden af og kigger YDERST uskyldigt og neutralt på hende. Giver hende ingen signaler om hvad jeg vil – smiler bare, men nyder mine skumle tanker og virkningen.
Varmer igen isen op i håndfladen til det drypper lystigt. Lader meget, meget langsomt hver dråbe bane vejen for den næste – ved at bevæge min hånd ned ad halsen, langsomt, langsomt, langsomt mellem brysterne. Langsomt men nådesløst ned mod maven. Kan se og mærke hende dreje sig lidt uroligt fra side til side. * ja, du har ganske ret, jeg er på vej derhen * griner jeg til hende. Da min hånd er over maveskindet drejer jeg energisk isen inde i hånden så det tapløber ud mellem fingrene.
Jeg holder nu fingrene lodret for at styre dråberne i en lind strøm der rammer præcist. Nydende og med slet skjult fryd fører jeg min hånd nedad over maveskindet mod venusbjerget. Holder min hånd der og lader det iskolde vand samle sig i en veritabel sø ovenover venusbjerget så det til sidst, uvilkårligt og pludseligt … deler sig i to iskolde floder der løber ned på hver side af kønslæberne i lysken. Spjæt…! Uhmm. Det har sin virkning. En isklump kan være et ganske godt sadistisk redskab.
Jeg sætter nu den sidste virkning ind og lader resten af isen smelte ned over og mellem kønslæberne. * Wow, der er godt nok en der er ophidset * tænker jeg da jeg ser hendes mund åbnes og et lydeligt støn bane sig vej.
Som det sidste kæler jeg blidt hendes hud for at bringe hende tilbage og for at varme hende. Sender hende at beklagende blik at jeg ikke går længere da hun skal langt nordpå.
Jeg henter et par dyner så hun kan sidde behageligt og varmt mens vi ryger en cigaret sammen.
“Vi har et lille stykke tid indtil du skal køre hjem” siger jeg til hende. Hun er puttet godt ind i dynen. Sidder behageligt med et glad og forundret smil om læberne.
“Nu snakker vi lidt om dine oplevelser og hvordan du har det.”
Jeg får gennem snakken oplevelsen af, at hendes oplevelser svarede til mine egne om hendes tilstand og stemninger. “Det var utroligt “siger hun “efter kort tid da jeg sad blindfoldet fandt jeg en fantastisk indre styrke og stolthed indeni. Jeg kunne mærke at jeg blev stærkere”. Jeg smilede kærligt indvendigt.
Det var PRÆCIST de ord jeg forsøgte at skabe rammer omkring.
Ikke at underkue eller destruere, men at være katalysator for den indre værdighed, stolthed og styrke vi har – når vi går gennem en proces, hvor vi finder en form for afklaring som kan skabe grundlaget for indre fred og lykke.
Hun fandt selv ordene.
Comments are closed.