Døren åbnes, gazelle puffes blidt ind. Test af hendes sanser, virkelighedsopfattelse og kropssprog.
… en stor klump bomuldsvat, et sort silketørklæde, et frottéhåndklæde, begge sider af en skumgummi-grydesvamp, et vokslys, begge sider af en læderrem, en pudseklods, en hårbørste, en hudfil, sandpapir i to grovheder og en rasp …
… hvidløgspulver, sukker, vanillesukker, rosiner, niveacreme, karry, vand, is, chokolade, peberkorn, kodimagnyler, sæbe, valnød, kamillethe, ingefærpulver, en mandarin, paprika, salt, en tomat og en spray deo …
… et spanskrør, en kæde, to træklemmer, en lille sugeapparat, en taws og en blød pisk …
Det var belønningen for den måde jeg en dag, blev modtaget på.
*
Følesansen …
Hjem fra arbejdet. Jeg ser frem til gazelle som har overnattet og er i mit hjem når jeg træder ind. Nøglen i låsen og døren op. * Uhm, hun har lavet mad – dejligt og sikken en duft * tænker jeg. Jeg får øje på hende gennem øjenkrogen. Hun står i køkkenet i en mobilsamtale. Jeg vil ikke forstyrre så jeg giver hende et hurtigt kys, hænger min jakke op og bevæger mig ind i stuen.
* Hvor hyggeligt. * Jeg kigger mig omkring. Min klassiske musik er sat over, fyrfadslys ønsker mig velkommen hjem, spisebordet er dækket smukt op. gazelle kommer ind i stuen efter endt samtale. “Vil du spise nu eller slappe lidt af med en kop the?”
“Jeg vil slappe af et kort stykke tid, jeg skal lige bremse op og geare ned.” Min slavinde tager koppen … * så du har allerede lavet the ser jeg * – jeg smiler indvendigt ved tanken. Hun hælder the op og forbereder den nøjagtigt som jeg skal have den. Jeg arrangerer mig med en cigaret og prompte er lighteren fremme.
Jeg finder det fornødent at dykke ind i den oplevelse. Så mange elementer er sat i gang for at ønske mig velkommen. Jeg kigger mig rundt i stuen, læner mig tilbage og nyder hvert øjeblik af den velkomst. Jeg tvinges til at føle den varme der er lagt i det, så absolut og overbevisende er den kærlighed hvormed hun har arrangeret.
Jeg kan mærke hver muskelfiber knage af afspænding og afslappelse. Dejligt …
Det går også hurtigt op for mig at jeg har nogle erfaringer jeg lige skal have bragt på plads sammenholdt med hendes indsats så det ses i rette lys.
Med den respekt jeg under alle omstændigheder skal give gazelle, som hun uden tvivl
fortjener, spørger jeg med et skummelt og underfundigt smil: “Hvor længe varer dette så ved?”
Kvik som hun er fatter hun dybden af mit spørgsmål med det samme: “Det holder ikke op. Du sætter pris på det, du tager det ikke som en selvfølge og derfor gør jeg det af kærlighed til dig.”
* Det var pokkers * … tænker jeg. * DEN er sg’ ny. Her har jeg i en del situationer prøvet at få andre til at indse rammerne ved at give udtryk for de ord – og her har jeg en kvinde der ikke har nogen forudsætninger, men finder de præcise og rette ord af sig selv. *
Jeg stikker gazelle et kærligt smil, rejser mig, tager hende om lænden, trækker hende ind til mig, løfter hendes hage og kysser hende længe og intenst.
I det øjeblik er hun slavinde.
*
Jeg nyder mit kvarter, ser gazelle bevæge sig ind med maden at sætte den indbydende på bordet. Jeg bevæger mig over, trækker stolen ud for hende, holder den og byder hende at sætte sig.
Gazelle kigger let undrende, men sætter sig. * Det kan godt være at du ikke er vant til det her, min pige – men sådan er jeg, og det må du vænne dig til. Det skal da bare mangle andet * tænker jeg. Jeg nyder spillet mellem mand og kvinde, når kvinderne tør være kvinder, slavinder og ikke bare provokerende M-piger.
“Værs’go min pige. ” Jeg venter stort set altid til alle har fået og skænket op før jeg begynder at spise. Der er noget hyggeligt i at alle begynder på samme tid, ellers virker det som om man hugger til maden, som derefter kun tager fem minutter at nedsvælge. På min måde er der lagt op til respekt for den indsats det er at lave mad.
Vi spiser længe. Jeg nyder maden og vi konverserer om mangt og meget. * Hvordan dukkede den ide op? * tænker jeg. Jeg får en ide eller rettere vision om hvad jeg skal få aftenen til at gå med. * Hmm, der skal bruges fantasi her. Tingene skal være skarpt adskilt i sansning, alligevel så de kan udgøre en stigende sansepåvirkning uden at ende i det ubehagelige. *
Jeg får travlt med at visualisere og notere indvendigt.
Vi nyder en kop the og kaffe henholdsvis, samt en afslappet cigaret sammen. “Sæt dig ind til mig. ” Jeg sætter mig op i sofaen og lægger armene rundt om hendes skuldre. Holder hende fast og trygt ind til mig så hun kan finde sin sjælefred.
Efter en halv time, * hvordan griber jeg det an med hensyn til at forberede hende? * … * I hvilken grad skal hun have indholdet at vide. Hun skal kende den overordnede virkning, men ikke selve indholdet * tænker jeg.
“gazelle, jeg har besluttet mig til at afprøve dine sanser og din evne til opfattelse med din krop og dit sind. ” Jeg drejer hendes hoved op mod mit: “Der er intet at være nervøs for, du skal dog prøve ting du aldrig har prøvet.” … * Det kommer du måske til resten af livet * tænker jeg lidt skummelt.
gazelle kigger nysgerrigt på mig: “Jeg har tillid til dig”. “Den skal vi lige snakke om “siger jeg. “Jeg nyder din tillid og tryghed. Jeg nyder at du både tør og kan slippe kontrollen og lægge ansvaret over på mine skuldre – det gør du som det skal være, men” … “du skal også være i besiddelse af en portion sund skepsis. Hvis jeg kan mærke at du bliver grænseløs, stopper jeg øjeblikkeligt enhver bdsm udøvelse, måske permanent.” Den tænker hun over kan jeg se.
“Gå ud at gøre dig klar. ” Mens hun gør sig klar breder jeg et stort hvidt tæppe ud over gulvet. gazelle kommer ind. Jeg tager hende i den ene hånd. “Sæt dig ned og slap af. ” Jeg blindfolder hende. Det er nu hun fravristes enhver tanke om hvad hun dybdegående bliver udsat for.
Jeg samler en masse ting. Prøver at fornemme og føle hvilke ting der i forøget grad kan påvirke sanserne i forskellig henseende. Genstande, krydderier, smagsstoffer, duftstoffer og redskaber af mild udførsel.
Jeg arrangerer og sætter mig hen til hende. Tager hende om skuldrene: “gazelle jeg skal afprøve dine sanser og din evne til virkelighedsopfattelse. Du vil blive udsat for forskellige ting. Du vil føle hver enkelt ting fra blid til hårdere påvirkning. Endvidere vil tingene forøges enkeltvis til en større påvirkning i struktur eller grovhed. Når du kan gætte hvad jeg bruger siger du hvad det er. Du får tre gæt til hver. ” Hun bekræfter …
Fjerlet berøring med bomuldsvat over hele kroppen. Jeg trykker hårdere. Brystvorterne kan ikke føle hvad det er, men kinden udløser svaret: “Det er vat”.
Næste. * Silketørklædet må hun da fryde sig over * tænker jeg. Hun gætter det ret hurtigt, men den fryd jeg ofte hører kvinder beskrive silke med, udebliver. Jeg undrer mig.
Frottehåndklædet er svært. Godt så skaber vi en daglig genkendelse – så kan du garanteret gætte hvad det er. Jeg breder det ud, lægger det over kroppen på hende og trækker det hen ad huden. “Det er et frottehåndklæde.”
* Godt. Din første opfattelse af dagligdag og virkelighed hænger sammen. Gad vide i hvilken grad hun opfatter tingene – indtil de bringes i en dagligdags situation … og kan hun så gætte det? *
Jeg bliver skarp i min egen opfattelse og prøver at dykke ind i hende for at føle efter. Jeg håber jeg i en eller anden grad kan føle hvornår hun giver mig svaret alt efter om det er en uvirkelig eller dagligdags genkendelses-situation hun placeres i.
Den bløde del af en skumgummi-grydesvamp bliver skurret fjerlet hen over brystvorterne. Hun bevæger sig lidt nydende ser det ud til. Rundt på kroppen og op til kinden. Ned til hænderne. Jeg lader hendes pegefingerspids berøre begge sider. Så gætter hun det.
Et vokslys bliver trukket hen over hele kroppen, trukket op i lysken – men jeg er ikke i tvivl om at den er svær. Det er ikke en tekstur man er vant til at tænke over. Jeg griner indvendigt: * ja, den er svær hvad? *
En læderrem lader til at forvirre hende indtil jeg lader hende føle den har to teksturer. En glat og en ru.
En kork-pudseklods volder også lidt besvær. Da jeg lader hende føle at den har kanter og flere sider gætter hun rigtigt.
Hendes hårbørste forvirrer hende. * ja du har aldrig følt denne på den måde. Du gætter det når jeg trækker den gennem håret på dig. * Ganske rigtigt.
En hudfil som oplæg til sandpapir.
Sandpapir i to forskellige grovheder. Den hedder forsigtig, men ført rigtigt kan den føles sanselig usædvanlig.
Og til sidst en rasp.
“Det er første gruppe” siger jeg. “For det første er du i ekstrem grad i stand til at føle med forskellige dele af din krop. Du kunne gætte uden at bruge fingrene og du gættede første gang. Når jeg kunne føle at det blev svært for dig brugte jeg genstanden i en dagligdags genkendelig situation. Bingo så gættede du. Du var endvidere i stand til at kombinere føling, form og teksturer.”
“Jeg har ingen tvivl om din evne til at opfatte ting og du bruger din opfattelse i en sund situation.”
Jeg konkluderer ud fra den måde jeg brugte genstandene … “når sanserne svigtede tog din hukommelse over og så kom svaret. Jeg kan mærke at du vil kunne markere grænser på en sund måde. Din krop er fuldt ud i stand til at føle og mærke over det hele” … jeg nikker anerkendende indvendigt over gazelle.
Min tillid blev større. Jeg tænker dog: * Din krop kan modtage og opfatte signaler på en sund måde. Lad os nu se om jeg kan skabe sindsbilleder i dig gennem næste gruppe og om din krop kan SVARE mig ved brug af mine redskaber? *
*
Lugt- smags- og høresansen …
“Nu skal du bruge alle dine sanser “siger jeg. “Prøv at fornemme hvad jeg bruger, for nu bliver det svært. Prøv at samle dine indtryk før du gætter.”
Jeg giver hende et knus før jeg går i gang. Jeg havde testet de skrappe af duftstofferne inden jeg gik i gang, men ingen var særligt skrappe.
(Et godt råd til læseren: Skal du forsøge et lignende eksperiment, må du ALDRIG holde kraftige lugte eller duftstoffer direkte hen under næsen, hvis de generer slimhinderne. Prøv selv at dufte på følgende måde … du holder stoffet godt væk fra næsen og vifter duften henmod næsen. Forestil dig at stikke næsen direkte i en flaske med tredobbelt salmiakspiritus. Det gør man kun én gang *S*).
Hvidløgspulver, sukker, vanillesukker, rosiner, niveacreme, karry, vand, is, chokolade, peberkorn, kodimagnyler, sæbe, valnød, kamillethe, ingefærpulver, en mandarin, paprika, salt, en tomat og en spray deo …
Jeg skruer hørligt låget af en dåse hvidløgspulver og vifter duften hen under næsen på hende. “Hvad dufter det her af?” Spørger jeg.
Hun trækker lidt rynkende på næsen, sit ansigt væk. Det bliver dog gættet. Jeg smiler ” ja, hvidløg er en lidt ubehagelig duft når man ikke direkte kan konkretisere den.”
“Nu skal du smage ” Jeg dupper min finger i sukkeret. “Åbn munden. Nej, helt op. Kom så HELT op. Rolig nu, jeg har ikke tænkt mig at hælde tredobbelt salmiakspiritus i munden på dig.” Jeg får et synligt beroliget suk. Jeg griner.
“Smag så.” Sukkeret bliver gættet øjeblikkeligt. * Så du er til søde sager. *
gazelle dufter til vanille sukkeret. Heller ingen problemer der. Rosiner derimod lader hende aldeles forvirret. Indtil hun får en rosin mellem fingerspidserne.
“Ah, det er rosiner.” … “Ja, min skat.”
Jeg vil nu bringe høresansen ind i billedet. Jeg tager lydeligt låget af en dåse nivea creme og lader hende dufte, men der kommer ikke umiddelbart et kvalificeret gæt.
“Prøv at koble dine sanseindtryk sammen, hvis du oplever at mere end en sans bliver påvirket.” Hun er et godt stykke inde i sig selv, men jeg får da en bekræftelse. * Nå, du skal nok finde ud af hvad jeg mener senere * tænker jeg frydefuldt ved mig selv.
“Hvad hører du?” Jeg drejer igen låget af med den typiske metalliske lyd dåsen har. “Et låg af metal.” … “Ja, prøv at snuse til indholdet. Prøv at huske og forestille dig hvad jeg har i mit hjem i de forskellige rum, måske du kan genkende det.” … “Ahh, nivea creme” kommer det ufortrødent. Jeg kysser hende.
Jeg vil også give hende genkendelsen i meget typiske elementer så min karry bliver gættet omgående.
“Åbn munden helt op. ” Denne gang tør hun. Jeg hælder gement køligt vand i munden på hende. “Det er vand.” “Ja, såmænd” reflekterer jeg, “men det næste bliver spændende.” * Nu kommer vi til visualisering * tænker jeg umærkeligt.
Jeg tager en isklump. Et par dryp …”Hvad er det?” – “Det er is.” … “Kan du høre dråberne, hvad siger de?”
En tydelig undren. “Ingenting” kommer det prompte. “Det er ikke helt rigtigt.” … * Hun skal lære at skabe sindsbilleder. * – “Prøv at lytte godt efter. Siger vanddråberne noget?”
“Nej” siger hun.
“Godt. Forestil dig at vi har haft en meget hård vinter… der ligger tykt med sne og is. Forestil dig et stråtækt hus, hvor istapperne hænger lange og tykke ned fra kanten af taget. Foråret er på vej, solen er brudt igennem og det er hamrende varmt. Himlen er blå og du ser hvide skyer. Solen varmer sneen, isen og istapperne så meget op at vandet tapløber fra istapperne. Sneen smelter og isen knager.”
“Prøv at høre den melodi dryppene fra istapperne giver. Prøv at høre de melodier vandets klukken, rislen og dryppene skaber. En tinklende lyde som samlet skaber en melodi af vand.”
Jeg drejer klumpen i min hånd for at få dryppene til at tapløbe så det kan give indtryk af at være en smeltende istap. “Hvad siger dråberne nu?”
“Ingenting” bliver der svaret. * Hmm, jeg har forklaret det på min egen måde – jeg prøver hendes måde at kommunikere og forstå på. *
“Tænk på at jeg bruger nogle redskaber eller genstande på dig. Jeg påvirker dine sanser i mindre eller større grad. Jeg kan prøve at skabe sindsbilleder eller stemninger i dig, men den eneste der kan beslutte hvad du vil have ud af det, er dig selv. Du kan vælge at føle et redskab eller noget andet præcist som det det er. Du kan også prøve at overføre det du oplever til noget du kan genkende eller du kan skabe dine egne resultater. I sidste ende er det dig der beslutter hvilket resultat du vil have ud af det jeg gør ved dig.”
“Prøv igen at forestille dig det landskab med sneen, isen og istapperne når du føler dråberne. Prøv at koble dine sanseindtryk sammen til en helhed. Husk hvad du har oplevet og skab så dine egne billeder eller følelser.”
“Nu drypper jeg igen de kolde dråber på dig. Prøv så at se de dråber for dig når de falder fra istapperne og rammer isen neden under. Hør den klingende melodi. Brug din hukommelse – og lyt så til melodien inde i dig selv.”
“Selv om du her i stuen ikke kan høre dråberne, har de en melodi … hvis du selv vil.”
Jeg smiler kærligt til hende, selv om hun ikke kan se mit smil. Jeg smiler kærligt over at hun er så givende at jeg kan bruge mine energier, fantasi og overskud til at få denne side af mig selv frem. Vi deler kærligheden i at være både givende og modtagende over for hinanden uden konflikter.
Jeg lader dråberne falde over det hele og mærker en ny fryd brede sig i gazelle.
Chokoladen gør lykke. Tomaten forvirrer indtil jeg siger: “Hør hvad jeg gør. Husk at bruge din hørelse. Prøv at bruge så mange sanser som muligt til at fornemme hvad jeg er i gang med.”
Jeg skærer lydeligt i tomaten med en savtakket kniv, jeg nærmest bogstaveligt skærer lyden ud i skiver. Den virker …”det er en tomat” griner hun.
Saltet er der med det samme. Hun fortrækker ansigtet og rynker på næsen på kun den måde salt kan afstedkomme. Den ubehagelige smag af salt.
Deodoranten bliver gættet da hun hører suset fra dysen. Hun har lært at koble sine sanser sammen og skabe større oplevelser end den umiddelbare og åbenbare.
Comments are closed.