Nyheder om Diverse

Japansk bondage.

 

Vi mødtes til spisning i en klub. Enkelte par var forsinket. Interessen i det kulinariske lå primært omkring Sushi. Naturligvis skaber spisning med pinde humor og stemning, hvilket vi heller ikke undgik her.

 

Det var en meget lækker Sushi med mange forskellige stykker. Det kan være interessant at vide, hvor det er muligt at skaffe så lækker Sushi til den pris vi skulle betale.

 

Nawashi (rebkunstneren) gennemgik kort før spisningen programmet for aftenens forløb. Et menneske der tiltrækker og fastholder ens opmærksomhed. Efter flere ahh og uhmm til Sushi\’en, og tilstedekomst af de sidste par gik Nawashi i gang med selve aftenens egentlige formål.

 

Lidt baggrundshistorie, lidt åndelighed omkring bondagens psykiske og fysiske virkninger, sikkerhed, diskretion og forpligtelser fra vores side. Nawashi kom langt omkring på kort tid. Et menneske der kunne konkretisere sig. Hvor befriende.

 

Vi skulle gennemlæse og udfylde ansvarligheds erklæringer – og sådan skulle det være.

 

Nawashi strukturerede således at han ville udføre de grundlæggende bindinger denne aften en for en, hvor vi løbende selv skulle udføre den efter hver enkelt visning. Vi fik udleveret billedserie materiale så vi kunne følge de enkelte moduler.

 

Nawashi udførte den første binding; Ryo-tekubi Shibari (sammenbinding af håndled) på sin egen figurant. (Beklager Nawashi, da jeg ikke ved hvilken titel og status du giver din sub – vil jeg for at undgå en eventuel fornærmelse betegne hende figurant, til trods for at din kvinde var en kilde til værdighed og fremkaldte min menneskelige respekt).

 

Den første binding havde absolut potentiale. På den måde kan den fikserede ikke foretage sig meget andet end at prøve at stikke af. Den er effektiv. Dobbelt reb flere gange rundt om håndleddene, dreje og krydse. Løkke-enden strammes rundt om sammenbindingen, op og slå knude sammen med de frie ender. FASTlåst…! Og ja, ingen knuder de kan pille ved.

 

 

 

Denne fiksering kan udvides ved at føre rebet rundt om maveregionen og sammenbinde eller føre armene over hovedet og binde rebet rundt om ryggen. Det var nu kursisternes tur. Jeg har altid nydt den saliggørende langsommelighed hvormed jeg kan tillade mig at binde et reb. Det var der desværre ikke helt tid til her – men med billedmaterialet er det jo meningen at vi skal påtage os hjemmearbejde.

 

Jeg har ikke altid været flittig i skolen (noget var kedeligt), men det er første gang jeg laver mine lektier med fryd.

 

 

 

Jeg eksperimenterede med to forskellige fastgørelser til kroppen efter at have udført den grundlæggende fiksering. Jeg har aldrig brudt mig om håndjern – nu ved jeg hvorfor.
Det eneste ord jeg kan bruge er – smukt.

 

Så skulle vi lære hvordan arme fikseres til ryggen. Nawashi og hans figurant gjorde et exceptionelt stykke arbejde for at tilfredsstille vores nysgerrighed. Jeg har kun i sjælden grad oplevet nogen der gjorde den indsats for at VI skulle have en oplevelse med hjem. I alle lektioner var det ikke bare teori, men kunst og oplevelse.

 

Ushirode kasane Shibare (armene på ryggen) var en tilsyneladende radbrækning af arme og skuldre, men udført med omtanke, tålmodighed og indføling giver det uden tvivl en underkastet den absolutte følelse af at være tilfangetaget.
Denne bondage fortalte mig i hvilken grad og hvorfor sikkerhed er så essentiel. Skuldre og albueled bliver virkeligt belastede. Men det så dejligt ud og er en god metode til at fratage den underkastede en eventuel kampånd.

 

Eleverne blev sendt ud på egen hånd. Allerede her blev jeg opmærksom på den lidt højrøstede snak hos de forskellige par. Naturligvis ville der blive snakket, adspurgt og svaret – men jeg kunne klart fornemme at japanske bondageformer skal udføres i helt afbalancerede, rolige, stille (med dæmpet musik) og stemningsfyldte omgivelser – ellers mistes det helt essentielle i bondagen.
Snakken virkede forstyrrende, men sådan var det og sådan skal det være i lektioner – man prøver sig frem ved at snakke med sin underkastede.

 

Jeg og min underkastede fandt dog et par øjeblikke, hvor musikken fulgte os i vores sind som smeltede sammen til et. Jeg og gazelle var som i en fælles åndelig rus, som blev styrket og intensiveret jo mere jeg trak tiden ud og rebet langsommere igennem. Jeg blev sadistisk langsom for at mærke hvor grænsen gik for intensiteten – men jeg fandt den ikke.

 

Jeg fik en visionær oplevelse og bekræftelse: Japansk bondage er meditation, er åndeligt og visuelt smukt – skaber intense bølger af inderlighed, gensidighed og de dybeste følelser mellem udøveren og fangen, hvis man vil og er til bondagen. Jeg har dog aldrig de få gange jeg har udøvet bondage udført den på anden måde end kunstfærdig – men jeg tror på at vestlig bondageform kan pakke sine sydfrugter.

 

Afbrudt af periodevise rygepauser viste Nawashi nu den mest raffinerede sammenbinding af en kvinde (virker sikkert også på en mand) jeg til dato har set.

 

(Min yndlingsstilling hos en kvinde i et samleje har været: At bukke hendes ben bagover så knæene lå hen over overkroppen (og dermed hæve underlivet) for derefter at lukke venstre hånd sammen om både venstre håndled og ankel, gøre det samme med højre hånd; højre håndled og ankel … at holde dem fast med hver sin hånd … på denne måde \’fiksere\’ hende og samtidig løfte hendes underliv op mod mig, så jeg kan trænge dybere op i hende.)

 

Her var en forholdsvis enkel teknik til at give den samme følelse at fiksering. Benene bukkes op til hovedet. Hænderne holdes sammen i knæhaserne. Ankler bindes sammen, rebet trækkes ned til håndled som bindes sammen. Eventuelt kan der trækkes og strammes så ben og arme samles mest muligt.

 

Bindingen hedder Gyoga shippo Shibari. \’Fangen\’. Der er én ting den stilling og binding udtrykker: Brug mig…!

 

Sidste lektion og den foreløbig smukkeste. En kropsudsmykning. Karada. Nawashi gjorde opmærksom på at denne udgjorde et godt grundlag for ophængning. Demonstrerede svagheder og styrker i denne bondage-opbinding. Der var nogle aldeles nødvendige og kloge råd som ubetinget bliver fuldt herefter.

 

Nawashi fortalte at udøvelsen var fri når han var færdig.

 

Da jeg ikke vil give deciderede verbale opskrifter på disse bindinger, vil jeg nøjes med at fortælle at denne udsmykning er uhyre enkel at lave og skaber en meget smuk bondage. På gazelle havde de foregående og især denne den virkning, at hendes tanker var om hun dryppede på gulvet.
Jeg kunne mærke at hun var et andet sted, så jeg følte efter. Jeg vil ikke beskrive mine tanker eller hvad jeg mærkede. Men vi endte igen i de dybeste åndelige sfærer sammen. Erotikken ventede til senere.

 

Da kursisterne var færdige var der almindelig stemning til opbrydning. Vi var dog nogle stykker der blev. Jeg sad med gazelle i mine arme for at betrygge og hente hende ind igen. På et tidspunkt var det umuligt for mig at forlade klubben. Jeg ville uundgåeligt have forstyrret Nawashi.
Selv det mindste håndtryk og tak for superb undervisning havde forstyrret både Nawashi og jeg – derfor blev jeg og min underkastede. Hver fiber i min krop nægtede at forstyrre et smukt indblik jeg fik i andres privatliv.

 

Det var ekstremt hårdt for gazelle, som ikke havde nogen sindsbilleder om bdsm – men selv i hendes lidt skræmte skælven kunne jeg se at hun havde smukke øjne og tanker.

 

Jeg vil ikke beskrive nogen detaljer. Det forbyder min diskretion – men udtrykke min taknemmelighed for at en livsdrøm kunne gå i opfyldelse: At lære den japanske bondage gennem et vidende menneske med en værdig underkastet, hvor begge gjorde det stærkt, hårdt, elegant og smukt.

 

\”Arigato tatu Sensei\”.

 

Conny®Lingus

 

***

 

gazelle: BONDAGE-AFTEN.

 

Vi startede med at spise dejlig sushi, de fleste af os. Der var en hyggelig stemning. Jeg havde heldigvis mødt de fleste før, og det gjorde at jeg slappede mere af.
Efter maden fik vi demonstreret forskellige muligheder for sammenbinding af armene. Bagefter skulle vi parvis prøve selv. C-L stillede mig med ryggen til de andre og tog mine støvler og kjole af. Han snakkede beroligende til mig, for jeg er ikke vant til at være hverken helt eller delvist afklædt når der er andre til stede. Jeg lukkede øjnene og mærkede ham trylle med rebet. Det er en dejlig fornemmelse at mærke et reb glide over kroppen og strammes.

 

Efter 1. øvelse skulle vi samles igen og se en ny demonstration. C-L hviskede at jeg skulle være forberedt på at jeg var den eneste, foruden bondagemesterens model, som var delvis afklædt. Han spurgte om hvad det ville gøre ved mig at sidde på gulvet. Det havde jeg ikke noget imod. Jeg blev dog lidt beklemt ved at gå ind til de andre halvnøgen, men jeg lod som om det var meget naturligt. Jeg skænkede kaffe for min Herre og satte mig i sofaen.

 

Jeg havde dårlig nok fået rumpen i sædet, før C-L hev mig i håret og spurgte om der ikke var noget jeg havde glemt. Et sekunds forvirring – nå ja – gulvet, ups. Da jeg sad der, smilede han til mig og spurgte om han var hård. Jeg smilede (tappert), men var lidt flov over forglemmelsen.
Jeg ved godt at jeg er under oplæring, så det gør ikke så meget at glemme noget ind imellem, men det gør indtryk at blive irettesat, når der er andre til stede.

 

Nå – vi skulle i gang med 2. øvelse, som vi også først fik demonstreret på smuk og værdig vis. C-L tog nu alt tøjet af mig. De fleste andre var heldigvis også begyndt at tage tøjet delvis af.
Der var en lidt munter/højlydt stemning, som ikke rigtig passede til bondage-kunsten. Det kan ikke undgås når der er flere tilstede, men det lykkedes mig at lukke andre lyde ude, og bare nyde C-L, der var om mig med sit reb.

 

Jeg følte mig som en model og han var kunstneren, der prøvede sig frem til et tilfredsstillende resultat. Det var dejligt og jeg blev våd. Åh – bare jeg nu ikke dryppede på gulvtæppet, eller at det løb ned af lårene. Straks blev jeg lidt nervøs over det, men det gik uden problemer. Efter øvelsen, sad jeg på gulvet ovenpå mine egne ben…

 

Den sidste øvelse var en meget smuk binding over ryg og mave, med nogle knudebindinger, der rørte klitoris.
Det så utroligt smukt ud, og knuderne gjorde også deres virkning. Havde vi været alene – så…
Vi sluttede lektionen med at sidde tæt sammen og opleve virkelig bondagekunst, udført af mesteren og hans model. Det var to mennesker, der klædte hinanden godt, og deres kærlighed var ikke til at tage fejl af.

 

Det var en spændende og grænsebrydende aften på flere måder. Jeg følte mig hensat til en anden verden.

 

Jeg kørte hjem til C-L bagefter. Klokken var mange, men jeg havde brug for at snakke og blive holdt om. Pokkers også at man har et arbejde der skal passes ovenpå sådan en aften.

 

 

 

Næste dag fik jeg en reaktion på det jeg havde oplevet. De første par timer, kunne jeg ikke rigtig se hverdagen i øjnene. Mange oplevelser og for lidt søvn, gjorde sin virkning. Jeg låste mig inde på et toilet og lod tårerne få frit løb. Det hjalp, bare at sidde der alene og tænke tanker og komme tilbage til hverdagen. Jeg følte mig som to forskellige personer, fordi der kun var 2, nu er der 4 nære personer der kender til min nye tilværelse.

 

SM fylder jo også i hverdagen. Jeg smilede også lidt af mig selv. Den forudsigelige tilværelse som jeg har levet i flere år er udskiftet med et liv fuld af uforudsigelighed, spændende oplevelser og en del grænseoverskridelser. Jeg ønskede at der skulle ske en forandring i mit ensformige liv – og det har jeg så sandelig fået.

 

Hurra – jeg lever…